»At kalde det en sø er en grov historisk fejl – gør jeres research!«

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Jeg har boet i over 20 år på kanten af Kolindsund i Kelstrup, et område, som navnet antyder, er præget af mange kilder, lidt skov, en køkkenmødding og fem gravhøje. Sundet er et sted med fantastisk dyreliv, padder, fisk i kanalerne, et rigt fugleliv og trækfugle.

Men hvorfor kalder I det en sø? Hvis I ser tilbage i historien, vil I opdage, at det tidligere var et sund eller fjord. Man har kunnet sejle varer helt til Randers gennem midten af Djursland. Mange har brugt denne vandvej, og der er masser af spor fra forfædrene. Der har været øer i sundet, heriblandt en af dem kaldet Nederst, hvor vandet var 12 meter dybt. Her sejlede rige mennesker ind for at købe et fantastisk rødt farvepulver.

I Søby, ligesom på Bjørnholm og Høgholm (som ligger ved Trustrup), boede der rige bønder og herremænd. Nogle af disse blev velhavende ved at drive sørøveri, som det kan ses på gravstenene på Albøge Kirkegård.

Ifølge min oldefar, Niel Sjørup Simonsen, der var træskomand og altmuligmand i Nimtofte, ændrede naturen sig fra 1800-tallet og frem. Havbunden hævede sig, og skibe kunne ikke længere sejle. Derfor besluttede man at tørlægge hele sundet for at skabe frugtbar landbrugsjord, hvilket er sjældent på brinkene ned til sundet. Kanalerne blev gravet med håndkraft, og dem, der arbejdede der, gravede 10-12 timer i træk. De gik frem og tilbage fra f.eks. Nimtofte til Sivested og Koed. De arbejdede hårdt for at brødføde deres mange børn – min oldefar havde på et tidspunkt 10, men børnedødeligheden var stor.

At kalde sundet for en sø er direkte forkert. Prøv at få det historiske og geologiske på plads, inden I skriver artikler. Viden kan fås på Djurslands Museum, som udgravede en del i sundet i 1990’erne.