Fortsæt til indhold

Stegger og Pedersen, vågn op - Syddjurs Gymnasium mister tilskud

Regeringens omfordeling af uddannelsesmidler rammer Djurslands gymnasier hårdt. Hvor er de lokale folketingspolitikere, spørger debattør.

Debat
Hans Henrik ChristensenBaunehøjparken 13, Rønde

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

»Hvor er de lokalt valgte folketingspolitikere i uddannelsesdebatten? Tilsyneladende beskæftiget med vigtigere sager, for der er en larmende tavshed, når det kommer til ungdomsuddannelserne på Djursland. Undervisningsministeriet proklamerede ultimo august på uvm.dk, at:

Regeringen vil gennem justeringer af taxameter- og tilskudssystemet omfordele fra store til små skoler og give et stort økonomisk løft til gymnasier og erhvervsskoler i yderområder og landdistrikter, der er udfordrede af lav aktivitet og et usikkert økonomisk grundlag.

Det lyder umiddelbart som en fremtidssikring for vores lokale institutioner som Viden Djurs, Grenå Gymnasium og Syddjurs Gymnasium. Og de herlige visioner fortsætter:

Derudover oprettes puljer til økonomisk understøttelse af campusdannelse, som kan være med til at sikre uddannelsesudbud og fællesskaber på tværs af uddannelser. Der gives samtidig mulighed for, at fusionerede institutioner vil kunne bibeholde begge institutioners udkants- og basisgrundtilskud.

Hvordan skal det oversættes? Sigter man mod yderligere centraliseringer i de egne, hvor der i forvejen kan være langt til en ungdomsuddannelse og den offentlige transport er barberet ned til det ubrugelige? Rolig! UVM har foretaget de opmuntrende beregninger for de udfordrede institutioner på Djursland. Og lige dér stopper mortskaben.

Syddjurs Gymnasium placeres i en såkaldt “oplandskommune” og står til at miste mere end en kvart million i årligt tilskud!!

Syddjurs Gymnasium placeres i en såkaldt “oplandskommune” og står til at miste mere end en kvart million i årligt tilskud!! Et spøjst ræsonnement for et “opland”, der skal konkurrere med større byer som Aarhus. Grenå Gymnasium er heldigere, fordi skolen ligger i en “landkommune”; 90.000 er gevinsten.

Viden Djurs er et kapitel for sig med sin brede vifte af uddannelser og placering i begge kommuner. Men institutioner lander heldigt i en landkommune og får lidt over 3 mio. kr. ekstra på omfordelingen. Hvis det er en kompensation for at fusionere med (læs: redde) VUC Djursland, der stod på randen af økonomisk kollaps ved indgangen til 2024, er det en ringe forretning. UVM kunne og burde have grebet ind langt tidligere over VUC´s uansvarlige drift, hvor Viden Djurs nu sidder med regningen.

Det ville klæde især den nuværende borgmester i Syddjurs, Michael Stegger Jensen, og hans kommende udfordrer til posten, Christoffer Pedersen, at de kontakter deres partifæller på Christiansborg for at forklare dem vilkårene for at opretholde vitale uddannelsestilbud i en landkommune.«