Ønske fra solcelleopstiller er decideret uforskammet og arrogant

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

På det kommende byrådsmøde skal vi i byrådet tage stilling til at igangsætte en lokalplanlægning omkring et 300 hektar stort anlæg med solceller midt imellem Hadsten, Nr. Galten og Hadbjerg.

Lad mig starte med konklusionen først, nemlig at jeg kommer til at stemme nej til igangsætningen.

Det gør jeg af flere årsager, blandt andet på grund af størrelsen på anlægget efter forhøringen. Her mener jeg, det ganske klart er givet, at der ikke er opbakning til så stort et anlæg midt imellem tre byer. Ansøgningen fra Unison på vegne af også forskellige lodsejere blev godkendt til videre prioritering tidligere i perioden, også med min stemme – men det var under forudsætning af, at projektmageren skabte den lokale opbakning til projektet. Ikke at vi i byrådet skulle skabe den eller tromle den igennem henover hovedet på borgerne. Den lokale opbakning er ikke skabt, når jeg læser høringssvarene, samt de mange beskeder, mails og snakke med lokale borgere, jeg har haft over det sidste lange stykke tid.

I princippet tror jeg, de fleste gerne vil bidrage til den grønne omstilling, som er en bunden opgave for os som byråd at forholde os til. Men et projekt i den her skala er simpelthen for stort og har for mange konsekvenser for de omkringliggende byer og lokalsamfund. Både menneskeligt, men også i ren økonomi. Undersøgelser viser, at boligejere op til 400 meter fra udkanten af VE-anlæg vil opleve værditab på deres ejendom. Men der er også undersøgelser, der viser, at det har menneskelige konsekvenser at få et VE-anlæg for nogens vedkommende helt ind i baghaven med det her projekt. Det foruden at vi har skes boligejere inde i projektområdet, som for nuværende er stavnsbundet til deres ejendom, og ikke ved om de er købt eller solgt, ej heller hvis lokalplanlægningen går igennem og forløber gnidningsfrit. For hvis lokalplanen bliver vedtaget, så vil de fortsat være bundet, indtil anlægget reelt går i gang, før deres frivillige aftaler med projektmagerne indfries.

Når jeg læser høringssvarene fra idehøringen, så fornemmer jeg ikke, at man ønsker projektet helt dødt og begravet, men at man ønsker større ændringer. Der er blandt andet et stort ønske om væsentligt mere skovrejsning omkring anlægget, så det er dækket ind, mens man får mere natur og rekreativt område omkring anlægget. Her må jeg sige, at det projekt, vi nu skal tage stilling til, ikke er synderligt ændret i forhold til det oprindelige, vi fik forelagt. Der er fem hektar solceller mindre end i det oprindelig projektforslag. Altså. Så jeg forstår ganske udmærket, at borgerne ikke føler sig hørt i processen.

At Unison Energy Partners så har, i min verden, frækheden til at foreslå, at noget af skovrejsningen bør finansieres af Grøn Pulje-midler, det er decideret uforskammet. Anlægget vil koste i omegnen af 1,5 milliarder kroner at anlægge, nævnte de selv ved borgermødet i februar, og så kan man ikke finde 4-5 millioner til at rejse skov for langs Kærsmindevej ved Hadbjerg. I stedet mener man, at Grøn Pulje skal finansiere dette område. Det synes jeg slet og ret er uforskammet. Grøn Pulje er for borgerne – ikke for projektudviklerne.

Grøn Pulje bør ske efter vores retningslinier vedtaget i byrådet, og jeg agter ikke at ændre disse, så Unison Energy Partners kan forhåndskontere de 25-30 millioner kroner, som de berørte lokalsamfunds borgere skal være med til at bestemme, hvordan bruges bedst. Det kunne være til en ny hal, en cykelsti, en legeplads, en kunstgræsbane, renovering af forsamlingshuse og nye mødesteder med videre.

At borgerne langs Kærsmindevej ønsker skovrejsning for at afskærme dem fra udsyn til anlægget, det forstår jeg udmærket. Men at Unison så formaster sig til at ville bruge Grøn Pulje midler til at finansiere dette, det er simpelthen ikke i orden og decideret arrogant, hvormed man viser, at man ikke har noget forhold til de lokalsamfund, man kommer til at berøre.

Jeg kan jo kun bruge min stemme, som er 1 ud af 25, men en opfordring til mine 24 kollegaer om at sende det her forslag retur til Unison og bede dem genlæse høringssvarene en gang til og spørge sig selv, om de har løst opgaven med at sikre lokal forankring i projektet?