Uden drømme bliver man skør - men virkeligheden kalder i hjemmeplejen

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Jubel og mandekrammere fyldte rummet, da Syddjurs Kommune modtog et tocifret millionbeløb til et ambitiøst projekt, der skulle genopfinde hjemmeplejen ud fra kommunens værdighedspolitik, vedtaget i juni 2020.

Pengene kom fra en statslig pulje på 125 mio. kroner årligt, som Folketinget afsatte i Finansloven for 2020.

Formanden for Udvalget for Sundhed, Ældre og Social (SÆ), Jan Fischer (S), var begejstret over den gyldne mulighed for at udvikle ældreplejen og gøre både borgere, pårørende og medarbejdere meget mere tilfredse.

Syddjurs Kommune lod sig inspirere af den hollandske Buurtzorg-model, hvor sygeplejersker og social- og sundhedshjælpere arbejder i selvstyrende teams.

Modellen fokuserer på tæt samarbejde om at skabe værdi i den ældres liv med pårørende, frivillige, naboer og andre. Buurtzorg Holland er en privat non-profit leverandør af integreret hjemmesygepleje og hjemmepleje, der har opereret siden 2006. Et motto hos Buurtzorg Holland lyder: »Først kaffe, så pleje og omsorg.«

En række danske kommuner og organisationer havde allerede været på studieture til Buurtzorg, men kun Ikast-Brande Kommune havde valgt at afprøve modellen konkret. Nu fulgte Syddjurs efter. Syddjurs Kommune indgik et samarbejde med projektlederen for Buurtzorg Holland, som skulle deltage aktivt i projektperioden og udvikle hjemmeplejemodellen i en dansk kontekst.

Jan Fischer fremhævede, at projektet krævede engagement fra både ledere og medarbejdere. »Tankegangen i projektet er helt i tråd med de tanker, som Socialdemokratiet og andre partier på den røde fløj var enige om at få indskrevet i bemærkningerne til Budget 2021, at en højere grad af inddragelse af medarbejdere og selvstyrende teams skulle være drivkraften i vores ældrepleje,« sagde han.

Fischer glædede sig til at komme i gang. »Jeg vil følge projektet meget nøje, for nu har vi alletiders mulighed for at skabe verdens bedste hjemmepleje i Syddjurs.«

Hvordan er det så gået?

Jan Fischers afløser, Riber Hog Anthonsen (V), indrømmer, at man var naive ved at tro, at en hollandsk model kunne ændre tingene i Syddjurs som en trylleformular.

I Syddjurs snakker man ikke længere om Buurtzorg og »Først kaffe, så pleje og omsorg.«

Virkeligheden er, at både medarbejderomsætning og sygefravær fortsat er alt for højt. Det påvirker også de økonomiske udsigter.

Selvstyrende teams var en god intention, men fraværet af ledelse blev savnet.

Derfor har man ansat flere ledere, hvilket har gjort medarbejderne mere tilfredse.

Men troen på at skabe den bedste hjemmepleje er opgivet.

Tilbage står man med en model, hvor indtægter og udgifter har svært ved at nå sammen, og politikere, der stædigt fastholder, at nu går det den rigtige vej.

Gør det nu også det? Spørgsmålet er ikke besvaret fyldestgørende. Hvad mener borgerne, deres pårørende og det personale, der er i sving hver dag?