Fortsæt til indhold

Besøgscenter ved Kalø Slotsruin. Nationalpark Mols Bjerge vildleder borgerne

Debat
Jens Erik PedersenNæstformand i foreningen Bevar Natur og Landskab

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Udtalelse fra Nationalparken om forhåndsgodkendelse til at bygge i fredet område, er vildledende.

Nationalpark Mols Bjerge, har b.la. i deres årsrapport for 2024 skrevet, at der foreligger en forhåndsgodkendelse fra Fredningsnævnet, til opførelse af et besøgscenter, i det naturfredede område ved Kalø Slotsruin.

Dette er ikke rigtigt. Fredningsnævnet har ikke givet nogen forhåndsgodkendelse, hvilket fremgår af udtalelse fra Fredningsnævnet.

Det efterlader indtrykket af, at der forsøges skabt en fortælling, som ikke stemmer overens med de faktiske forhold.

Det efterlader ligeledes det indtryk, at Nationalparken bevidst forsøger at skabe en vildledende fortælling for, at få projektet til at fremstå mere legitimt.

Og dermed fremstå i en bedre position i kontakten med sponsorer, til finansiering af besøgscentret.

Har Nationalparken været i vildfarelse? Det er svært at tro. Er det forsøg på manipulation, ja måske.

Men det er i hvertfald en bevidst vildledning af offentligheden, for hvordan kan man ellers forklarer, at der kommunikeres noget, som ikke har rod i virkeligheden.