Ole, hvad søren tænker du på? Solceller ved Vosnæs?
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Ole Sønderskov Hansen (A) anbefaler i et læserbrev fra 7. maj 2025 i Århus Stiftstidende, at Århus Kommune skal opstille solceller på arealerne ved Vosnæs.
Citat fra læserbrevet: »Vi har stor forståelse for Århus Kommunes udfordringer med at finde egnede arealer, hvor man kan placere de store VE-anlæg. Men hvorfor ikke opstille solceller på arealerne i stedet?
Med en god afskærmning vil et solcelleanlæg ikke påføre naboer og andre så store gener.
Denne løsning vil i øvrigt undtage arealer for intensiv landbrugsdyrkning med de åbenlyse fordele, det har i forhold til klima og påvirkning af det nære havmiljø.
Vi ved, at NRGI (opstiller af projektet) har stor erfaring med opstilling af solcelleanlæg. NRGI påbegynder i øvrigt opførelsen af et solcelleanlæg i Syddjurs Kommune. Et anlæg, der vil producere strøm svarende til ca. 20.000 husstandes forbrug.«
Inden valget 18. november vil det være rart at vide, hvad Socialdemokratiet vil i Syddjurs.
Lige nu er det noget uklart.
Det virker selvmodsigende, hvis de siger, at i Syddjurs skal solcellerne placeres på bygninger, samtidig med at de anbefaler nabokommunen at bygge en stor solcellepark på landbrugsjord, helt tæt på Kalø Vig, lige op ad kommunegrænsen til Syddjurs.
Kilde. Læserbrev af Ole Sønderskov Hansen, politisk ordfører for den socialdemokratiske gruppe i Syddjurs Kommune, i Århus Stiftstidende den 7. maj 2024