Fortsæt til indhold

Jeg er ikke i tvivl om, at han er den bedste til at løse opgaven

Debat
Claus Wistoft (V)Forhenværende borgmester i perioden 2014-2017 og snart også forhenværende byrådsmedlem

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Når vi på tirsdag skal stemme til byrådsvalget, gør man sig helt naturligt mange overvejelser over, hvordan vi sikrer den bedst mulige udvikling for vores kommune.

Jeg er ikke i tvivl om, at Venstres borgmesterkandidat Christoffer Pedersen er den, der bedst vil kunne løse opgaven. Christoffer kan sikre, at vi igen får en kommune i vækst og med en sund økonomi. En kommune, hvor borgerinddragelse også omsættes til handling, og hvor vi fremtidssikrer og udvikler velfærden – for både unge og ældre. Og det er der brug for.

Og efter otte år med en socialdemokratisk borgmester må vi konstatere, at der er meget, der går den gale vej for vores kommune.

Christoffer har den rigtige politiske erfaring som nuværende viceborgmester, tidligere udvalgsformand og mangeårigt medlem af økonomiudvalget.

Derudover har Christoffer også ledererfaring fra sit civile job som rektor på Viden Djurs, hvor han dagligt omsætter ledelse til handling, med afregning fra hans elever og lærere hver eneste dag. Christoffer kender kommunen og ved, hvordan man samarbejder om at nå store resultater.

Skal Syddjurs bringes fremad igen, så vi igen bliver en vækstkommune – som også har råd til at investere i og løfte velfærden, så skal der et nyt lederskab til. Og efter otte år med en socialdemokratisk borgmester må vi konstatere, at der er meget, der går den gale vej for vores kommune.

Jeg vil derfor varmt anbefale borgerne i Syddjurs Kommune at stemme på Christoffer den 18. november. Så er vores kommune i trygge hænder.