Det er let at være ideolog, når andre tager ansvaret

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Jens Meilvang og Liberal Alliance gør komplekse samfundsopgaver til ideologi, tal og slagord. De råber på »færre bureaukrater« og skattelettelser. Det giver måske gode overskrifter, men det er ikke det samme som at få et samfund til at fungere.

Administration er ikke et ideologisk eksperiment. Det er selve samfundets fundament. Det er retssikkerhed, økonomi og den velfærd, som Liberal Alliance ønsker at afskaffe.

Det er økonomistyringen, der holder hånden under skolen i lokalområdet. Det er planlægningen, der er med til at få hjemmeplejen frem i de små byer, og det er sagsbehandlingen, der sikrer, at regler gælder ens for alle, også når det er besværligt.

Når det fungerer, taler vi ikke om det, men når det svigter, rammes du personligt. Og ja, der findes bureaukrati, som kan og skal skæres væk. Men når man gør hele administrationen til fjenden, springer man let og elegant over det, det egentlig handler om: store skattelettelser og færre fælles midler. Det er den prioritering, vælgerne bliver bedt om at sige ja til.

Meilvang og Liberal Alliances prioriteringer udfordrer fundamentet under den danske velfærdsmodel. Når fælles finansiering skæres ned, og risiko gøres mere individuel, ændrer man balancen i samfundet. Det er ikke en lille justering. Det er en helt anden måde at tænke samfund på.

Man kan ikke sænke indkomst- og selskabsskatten markant og samtidig opretholde velfærden. Det hænger ikke sammen. Det er ikke ideologi, det er simpel matematik. Kommunen lever af regnestykker. Falder indtægterne, ændrer råderummet sig. Administration er ikke overflødige skriveborde. Det er det, der får beslutninger til at virke i virkeligheden. Og det er de mennesker, du kontakter, når noget ikke fungerer. Fjerner man fundamentet, slår bygningen revner. Det ved jeg - jeg bygger huse til dagligt.

Socialdemokratiet tror på fællesskabets model. LA taler meget om, at frihed er lig med at slippe for skat, regler og ansvar for andre end sig selv. Men det er ikke måden, hvorpå et trygt Danmark bygges. Det er meget let at tale om »frihed«, men sværere at stå ved konsekvenser. Det er let at være ideolog, når andre tager ansvaret for velfærdsstaten.

Vi har før set, hvad der sker, når voldsomme og ultimative krav prioriteres over holdbare løsninger. Det ender ikke stærkt. Det ender som LA’s sammenbrud i 2019. Ideologi uden ansvar holder aldrig i længden.

Jeg betaler ikke min skat med ubetinget glæde. Jeg betaler den, fordi det er den måde, samfundet fungerer bedst. Ansvar er ikke altid populært. Men det er nødvendigt. Og i Socialdemokratiet tager vi ansvar.