Fortsæt til indhold

Tid til ny kurs: Danmark kan ikke vente 7 år mere på rent drikkevand, Michael Stegger Jensen

Debat
Bjørn JensenFolketingskandidat, Det Konservative Folkeparti

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Socialdemokratiet har haft 7 år for bordenden. Men vores drikkevand bliver stadig forurenet.

I Konservative foreslår vi et sprøjteforbud på sårbare grundvandsdannende områder – dér hvor de lokale grønne treparter ikke kan nå til enighed om en tilstrækkelig beskyttelse.

Derfor er det også besynderligt, at Socialdemokratiet i denne valgkamp forsøger at gøre drikkevand til deres mærkesag. For mens regeringen taler om at beskytte vores grundvand, fortæller virkeligheden en anden historie.

Samtidig må vi huske, at danske landmænd i årevis har anvendt pesticider, som har været lovlige og godkendt af myndighederne. Hvis vi nu strammer reglerne for at beskytte vores drikkevand, skal det selvfølgelig ske med ordentlig kompensation til de landmænd, der har handlet efter gældende regler.

Vi har arvet et land med rent drikkevand. En naturressource vi ikke bare kan tage for givet, hvis vi ikke tager os sammen og handler. Det er generationsansvar.

Derfor er det også besynderligt, at Socialdemokratiet i denne valgkamp forsøger at gøre drikkevand til deres mærkesag. For mens regeringen taler om at beskytte vores grundvand, fortæller virkeligheden en anden historie.

Danmarks Naturfredningsforening har rapporteret at der I løbet af de seneste fem år er der fundet pesticidrester og nitrat i aktive drikkevandsboringer i 95 af landets 98 kommuner. I 80% af kommunerne er koncentrationerne endda over grænseværdien for drikke- og grundvand. Det er ikke bare bekymrende. Det er et alvorligt svigt.

I martsudgaven af Vandposten kan man læse følgende konklusion fra Danske Vandværkers direktør; “Vi står med et akut behov for at få en målrettet beskyttelse af de områder, hvor vores sårbare grundvand dannes nu og fremover. Forsyningssikkerheden afhænger af, at der er nok rent vand, som vandværkerne kan sende ud til danskerne. Analysen konkluderer klart, at den hidtidige indsats har spillet fallit, og at det nu er tid til, at man for alvor tager hånd om vores vigtige grund- og drikkevand”, siger Lise Lotte Toft.

Samtidig har miljøministerposten i 7 år været besat af Socialdemokratiet. 7 år med ansvaret. 7 år med mulighed for at handle. 7 år med svigt. Jeg syntes, at det er decideret pinligt.

Nu turnerer de, og den resterende venstrefløj, rundt i valgkampen og kritiserer især borgerlige partier for ikke at gøre nok. Det er godt nok svært at tage alvorligt.

Miljøministeriet har endda i en konkret sag brudt loven i sin forvaltning af miljøreglerne. Og ganske påfaldende stod Magnus Heunicke efterfølgende på et doorstep og sagde, at han tog sagen “meget alvorligt”. Men hvad er der sket?

Det er simpelthen ikke godt nok, at socialdemokratiske ministre finder på smarte løsninger og kaster om sig med kritik af alle andre i en valgkamp, når de har haft ansvaret i hele to regeringsperioder.

Vores drikkevand har ikke råd til at vente 7 år mere.

Derfor har vi brug for en ny kurs.