Frivillige bidrager mere end milliardærer – og de gør det gratis

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Kære rige Bent Jensen fra Als, her er et lille perspektiv…

Hvert år skaber frivillige danskere en samfundsværdi på langt over 50 milliarder kroner. Det svarer omtrent til 190.000 fuldtidsstillinger.

Alligevel kan man få det indtryk, at det er en personlig katastrofe, hvis du og de andre rigeste danskere skal betale 0,5 procent i formueskat, som samlet set vil indbringe Danmark omkring 6 milliarder kroner.

Jeg er en af de mange frivillige. Jeg har lagt mange timer i vores lokale idrætsforening som hjælper og træner. Min hustru har i en årrække været formand i samme forening.

Vi tjener ikke i nærheden af det, du gør. Alligevel er vi langt fra alene. Hundredtusinder af danskere lægger hver uge deres sparsomme og dyrebare fritid i at træne børn og unge, sidde i bestyrelser i diverse foreninger, arrangere stævner og holde foreningslivet kørende.

Hvis alle disse timer skulle betales af det offentlige, ville regningen være langt større end de seks milliarder kroner, du og dine ligesindede nu beklager jer over.

Frivillige danskere leverer hvert år væsentligt mere til fællesskabet end den formueskat, du kalder urimelig.

Derfor undrer det mig, at du og andre i den økonomiske top reagerer så voldsomt på en skat på en lille bitte halv procent.

Du fremhæver selv dine filantropiske investeringer i Sønderjylland. Det er også anerkendelsesværdigt. Men lad os være ærlige: Det er stadig investeringer. Måske ikke den, der giver mest krone for krone, men dog stadig en investering.

Så puds lige glorien og kig på de 1,8 millioner danskere, der troligt giver deres dyrebare tid til fællesskabet. Uden skattefradrag. Uden økonomisk afkast og uden flotte overskrifter.

Måske burde debatten handle mindre om, hvor urimeligt det er at betale en halv procent af en stor formue, og mere om hvordan værdistigninger på store formuer faktisk bliver beskattet, i stedet for at de kan udskydes i det uendelige.

Det gælder i høj grad også de store fonde.

Din kollega, rigmand, købmand og statsmand Lars Larsen sagde engang, at han »elsker at betale sin skat«, fordi man også må give noget tilbage til samfundet. Hverken mere eller mindre, og uden brok. Det er en sund filosofi.

Debatten om formueskat handler ikke om jantelov. Den handler om proportioner. Om at et samfund fungerer bedst, når både arbejde, frivillighed og store formuer bidrager rimeligt. Det handler om at fordele ressourcerne ligeligt.

Man kan altid argumentere for, hvordan skatten skal betales, det er teknikaliteter, men betales skal der.

Og der skulle jo også gerne stadig være nogen, som har råd til at betale for dine produkter. Alt hænger jo sammen.

En sygeplejerske kommer aldrig til at tjene din løn. Men en sygeplejerske vil til evig tid have højere samfundsmæssig værdi i min verden end milliardæren.

Og måske er 0,5 procent i virkeligheden alt for lidt?

Tænk over det, tak.