»Vi skal bruge penge på børnene og ikke på dyre konsulenter«

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Lisa Duus Nielsen mener, det er paradoksalt, at jeg på den ene side ikke vil bruge tusindvis af kroner på at få eksterne konsulenter til at ”undersøge forholdene på Langagerskolen”, men samtidig mener, at der er behov for, at vi i Børn og Unge er nysgerrige på, om vi skal tilpasse den måde, vi fører uvildigt tilsyn på i vores vuggestuer og børnehaver. Det giver meget lidt mening, fordi det er to vidt forskellige ting.

Undersøgelsen af vores tilsynspraksis er en allerede igangsat intern proces. Den koster ikke noget ekstra. At bruge penge på at hyre eksterne konsulenter til at kigge på Langagerskolen bliver til gengæld hurtigt dyrt. Og her er jeg ikke bange for at tone rent flag og sige, at jeg synes, pengene er bedre brugt anderledes. På børnene. På skolens dygtige ledere og medarbejdere, så de kan få endnu bedre muligheder for at skabe en god, tryg og stabil hverdag for børnene på Langagerskolen. Fordi det ved jeg, de kæmper en kompetent kamp for. Hver eneste dag.

Det er ikke ensbetydende med, at der ikke er udfordringer. Selvfølgelig er der det, og det arbejder skolen og Børn og Unge med på flere måde og niveauer. Ved seneste budgetforlig blev der for eksempel sat et ret højt millionbeløb af til indsatser specifikt på Langagerskolen.

En skole består af mennesker, og hvor der er mennesker, begås der fejl. Sådan er det alle vegne. Også på Langagerskolen. Nogle gange skyldes det, at rammerne og ressourcerne ikke er tilstrækkelige. Andre gange blot, at vilkårene er, som de er.

På Langagerskolen står ledere og medarbejdere hver dag med ansvaret for en enormt kompleks og til tider rigtig svær opgave. Mange elever, der starter på skolen, har ikke været i et klasseværelse i flere måneder. For en del af dem starter skolens derfor indsats i hjemmet. Hvor dygtige lærere eller pædagoger møder op og langsomt opbygger den relation til barnet, som er så afgørende for, at barnet bliver tryg ved at møde op på skolen. Først få timer om ugen. Langsomt flere timer.

Loven siger, at Langagerskolen skal optage nye elever løbende. Så snart et barn er visiteret til skolen, skal de have en plads. Sådan er det. Det er et vilkår, som skolen er underlagt, og som til tider kan udfordre børnene. Fordi der skal etableres nye klasser, og medarbejdere derfor er nødt til at rokere mellem klasser. Det arbejder skolen med pædagogisk, fordi de naturligvis godt ved og er bevidste om, at ro, stabilitet og forudsigelighed er enormt vigtigt for elevernes trivsel.

Min opgave som rådmand er at kæmpe for, at Langagerskolen og resten af specialområdet i Børn og Unge generelt har de ressourcer og rammer, som er nødvendige for, at vi kan lykkes med opgaven. Det forsøger jeg på bedste vis.

I løbet af de seneste år, hvor antallet af børn med behov for en plads på bl.a. Langagerskolen er steget kraftigt – en tendens, som også ses på landsplan – har vi i Aarhus indgået budgetaftaler, hvor der er tildelt midler til mere kapacitet på Langagerskolen, igangsættelsen af specifikke indsatser og derudover markante investeringer i almenområdet, så flere børn og unge kan lære, udvikle sig og have det godt i deres lokale vuggestue, børnehave, folkeskole og fritidstilbud. Er vi i mål? Nej, bestemt ikke. Der skal mere til. Men vi er i gang, og vi bygger hele tiden på.

Jeg har stor sympati for den enormt svære situation, nogle forældre står i. Med børn, som ikke har det godt og er i skolevægring. Det må være hårdt på en måde, man ikke forstår, hvis ikke man har prøvet det.

Netop derfor mener jeg, vi skal bruge pengene på det, der betyder noget. På børnene. Ikke på dyre konsulenter.