Upålidelig offentlig transport er en kæmpe fiasko og et svigt over for landdistrikterne

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Skolestarten og de vanskeligheder, Midttrafik har haft med at sikre, at buslinjerne rent faktisk kører, minder os om, hvor svag vores samlede politik for offentlig transport, investeringer og gennemførelse er.

Når en busrute svigter, som f.eks. rute 115 eller 200, påvirker det familier langt ud over overskrifterne i Din Avis.

I mange landsbyer langs disse ruter er man ofte afhængig af en enkelt busforbindelse for at komme på arbejde eller i skole, hvis man ikke har en bil. Hvis et familiemedlem ikke pludselig kan ændre sine planer om morgenen, har man intet andet valg end at vente på den næste bus. Og så er man enten nødt til at forklare situationen med Midttrafik over for sin arbejdsgiver eller lærer eller håbe på, at de ventede på den samme bus.

Det faktum, at vi ikke engang kan stole på, at en planlagt bus ikke blot kommer til tiden, men overhovedet kører, er en kæmpe fiasko og gør hele tjenesten upålidelig. Det gør også, som følge heraf, vores landsbyer mindre attraktive. Ikke nok med, at vi har få offentlige tjenester tilbage herude, så kan man heller ikke stole på dem.

Alligevel ser det hele ud til at komme som en overraskelse uden forberedelse eller en plan B.

Vi har ikke meget tilbage, vi har ikke engang det, der oprindeligt blev aftalt (som f.eks. trinbrættet i Laurbjerg for at nævne ét eksempel), så vi har ikke råd til at underinvestere og underplanlægge i en sådan grad, at vi ikke har nogen beredskabsplan, når et selskab svigter ved at levere en offentlig service.

Jeg er dog ikke bekymret for de økonomiske fordele for JP Morgan, den amerikanske multinationale bank, der i to år har ejet Umove – det selskab, som Midttrafik har indgået kontrakt med om at drive vores busser. JP Morgans rolle er at tjene penge, mens Midttrafik skal levere en offentlig service. Disse to ting synes ikke at være forenelige.

Det synes heller ikke at være foreneligt med chaufførernes arbejdsforhold, da de nu får længere vagter.

Hos Enhedslisten mener vi ikke, at offentlige tjenester skal være drevet af økonomisk profit. Derfor støtter vi en offentlig transport, der er tilgængelig, prisoverkommelig, respektfuld over for brugere og ansatte samt pålidelig.

Jeg er overbevist om, at Signe Munk (SF), den nye minister for byer og landdistrikter, har forståelse for disse spørgsmål på baggrund af sin opvækst og sine mærkesager. Men hun bliver nødt til at handle hurtigst muligt for på lang sigt at sikre den offentlige transport i landdistrikterne.