Husk at lytte til dem, der kender virkeligheden

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

I forbindelse med to artikler i Århus Stiftstidende om en mulig lukning af ABA-tilbuddene udtaler rådmand Thomas Medom (SF), at der er en klar bestilling fra byrådet om, at forvaltningen skal se nærmere på effekten af kommunens mere end 120 forskellige indsatser for børn og unge i mistrivsel. Det er ifølge rådmanden på den baggrund, at forvaltningen har anbefalet en lukning af ABA-tilbuddet.

Rådmanden understreger samtidig, at udspillet om en lukning er en del af forvaltningens bud på, hvordan man kan gøre tingene anderledes, og at det i sidste ende er noget, politikerne skal tage stilling til.

Set fra Trivselsalliancens perspektiv er det både interessant og yderst fornuftigt, at byrådet ønsker at se nærmere på effekten af de mange forskellige indsatser for børn og unge i mistrivsel. Selvfølgelig skal kommunen vide, om de tilbud og indsatser, som der bruges mange ressourcer på, rent faktisk gør en forskel.

Men når forvaltningen kommer med et konkret udspil, som kan få store konsekvenser for børn, unge og familier, opstår spørgsmålet:

Er politikerne tilstrækkeligt oplyste og klædt på til at træffe de rigtige og langsigtede beslutninger?

Hvis politikerne skal kunne prioritere rigtigt, er det afgørende, at de ikke alene lytter til forvaltningens vurderinger, opgørelser og statistikker. De bør også lytte til de børn, unge og familier, som rent faktisk bruger indsatserne og lever med konsekvenserne af de beslutninger, der bliver truffet.

En far i sagen udtaler til avisen:

»Vi føler os dybt, dybt krænket over den her måde, kommunen agerer på. Vi burde bruge vores energi på vores families trivsel. I stedet skal vi rode med det her, tale med journalister og forsøge at råbe op. Det er grotesk og næsten ikke til at bære.«

Det får os til at stille et helt grundlæggende spørgsmål: I hvor høj grad er familiernes erfaringer og oplevelser blevet inddraget i vurderingen af ABA-tilbuddet?

I Trivselsalliancen er vi i kontakt med mange forældre, som oplever præcis den samme frustration som faren i artiklen. Det er ikke svært at forstå, at forældre bliver frustrerede og i nogle tilfælde dybt desperate, når de kæmper for deres børns trivsel og samtidig oplever, at kommunen, som burde være en medspiller, bliver en modspiller, når det handler om at få den nødvendige støtte og de rigtige tilbud.

Trivselsalliancen har blandt andet et seriøst og repræsentativt forældrepanel, som allerede har haft gode og konstruktive drøftelser med en række byrådsmedlemmer. Vi stiller os ligeledes gerne til rådighed for både rådmanden og forvaltningen i Børn og Unge, hvis vores erfaringer kan bidrage til et bedre beslutningsgrundlag

For når der sker ændringer og træffes beslutninger på børn og ungeområdet, er det afgørende, at politikere og forvaltning lytter til de erfaringer, som børnene og deres forældre har som brugere af systemet.

Forældrene og børnene har en viden og nogle erfaringer, som ikke kan læses ud af regneark, effektmålinger og statistikker alene. Den viden bør være en vigtig del af grundlaget, når nye indsatser og tilbud skal udvikles, eller eksisterende tilbud skal ændres.

Hvis der ikke lyttes, risikerer kommunen, at beslutningerne ikke får den ønskede effekt og i sidste ende kan blive dyrere, end det var tænkt fra starten.

Men endnu vigtigere: Vi risikerer at sætte de børn, unge og familier, som har brug for hjælp, endnu længere tilbage. Derfor bør brugerperspektivet ikke være et supplement, når beslutningerne allerede er truffet. Det bør være en naturlig del af beslutningsgrundlaget fra starten.

Det skylder vi de børn og familier, som allerede kæmper med mistrivsel.