Vi skal skabe én sammenhængende Sydhavn

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Sydhavnen står foran store forandringer.

I den nordlige del af kvarteret er udviklingen allerede godt i gang. Nye byggerier er kommet til, Kulbroen har skabt en ny forbindelse til resten af midtbyen, og flere aarhusianere har fået øjnene op for et område, som gennem årtier har levet sit helt eget liv.

Men Sydhavnens historie er langt fra skrevet færdig.

Mod syd ligger et stort område, hvor den fremtidige by endnu ikke er planlagt. Og netop derfor står Aarhus med en sjælden mulighed.

Vi kan vælge at betragte den sydlige del som et nyt byudviklingsområde, der skal planlægges fra bunden. Eller vi kan begynde et helt andet sted:

Med det, der allerede er.

For Sydhavnen er ikke en tom byggegrund. Den er et levende kulturmiljø.

Her findes virksomheder, værksteder, kulturinstitutioner, sociale tilbud, foreninger, kunstnere, iværksættere og mennesker, som gennem årtier har været med til at skabe et af Aarhus’ mest særlige kvarterer.

Det er ikke noget, vi skal planlægge os frem til. Det findes allerede.

Når den sydlige del en dag skal udvikles, må ambitionen derfor være større end at skabe endnu et nyt kvarter i Aarhus.

Vi skal skabe én sammenhængende Sydhavn.

Den eksisterende og den kommende bydel skal bindes sammen fysisk, socialt og kulturelt. Det kræver gode forbindelser og byrum, men det kræver først og fremmest, at vi tænker hele området som ét kvarter.

For hvis vi ikke gør det nu, risikerer vi at ende med to meget forskellige Sydhavne: en ny og en gammel, som geografisk ligger ved siden af hinanden, men som ikke nødvendigvis hænger sammen.

Det ville være en forspildt mulighed.

Derfor foreslår Venstre og Enhedslisten i årets budgetforhandlinger en samlet indsats for Sydhavnen.

Vi ønsker blandt andet at igangsætte arbejdet med Sydhavnens Forsamlingshus – et fælles samlingssted for kultur, foreninger, virksomheder, sociale organisationer og borgere – og en samlet udvikling af områdets byrum og udearealer.

Men for os handler forslagene også om noget større.

De kan være begyndelsen på den samtale, vi skal have om hele Sydhavnens fremtid.

Sydhavnen er blevet attraktiv, fordi området er anderledes.

Det skyldes ikke kun bygningerne. Det skyldes menneskene og de miljøer, der gennem mange år har fået lov til at slå rødder her.

Netop derfor skal vi være varsomme.

For vi kender mekanismen fra byudvikling mange steder: Kunstnere, små virksomheder, sociale miljøer og kreative kræfter er med til at gøre et område spændende. Så kommer investeringerne og nybyggeriet. Priserne stiger. Og til sidst har de mennesker, der var med til at skabe områdets attraktivitet, ikke længere mulighed for at være der.

Den historie behøver vi ikke gentage i Sydhavnen.

Vi skal selvfølgelig udvikle. Der skal være plads til nye mennesker, nye virksomheder, nye boliger og nye idéer, men udvikling må ikke blive et andet ord for udskiftning.

Sydhavnen skal også i fremtiden have plads til værkstederne, kulturen, de sociale tilbud, de små erhverv, foreningerne og alle de skæve kræfter, der ikke nødvendigvis finder plads i den mere strømlinede by.

Det kræver, at vi tænker det ind, før området bliver planlagt – ikke forsøger at reparere på det bagefter.

Derfor bør arbejdet med den sydlige del begynde med en grundig forståelse af det eksisterende . Det særlige kulturmiljø, som byrådet allerede tilbage i 2017, vedtog var bevaringsværdigt.

Hvilke bygninger kan bevares og transformeres? Hvilke miljøer og funktioner er afgørende for Sydhavnens særlige karakter? Hvor findes de uformelle mødesteder? Hvem bruger området i dag? Og hvad skal der til, hvis de også skal kunne være en del af det i morgen?

Genbrug og transformation af eksisterende bygninger bør være et naturligt udgangspunkt.

Ikke alt gammelt skal bevares, men heller ikke alt nyt er nødvendigvis bedre.

Nogle af de kvaliteter, vi i dag efterspørger i nye byområder – blandede funktioner, fællesskab, kultur, iværksætteri, liv mellem husene og forskellige mennesker side om side – findes allerede i Sydhavnen.

Det ville være paradoksalt først at fjerne dem og bagefter bruge millioner på at forsøge at skabe dem igen.

En levende by kan ikke detailplanlægges.

Den har brug for steder, hvor noget kan opstå, uden at vi på forhånd har besluttet præcis hvad. Billige kvadratmeter. Værksteder. Midlertidighed. Kultur. Sociale fællesskaber. Små virksomheder. Foreninger. Rum, hvor mennesker kan eksperimentere og skabe noget, vi endnu ikke vidste, byen havde brug for.

Sydhavnen har historisk været sådan et sted.

Det skal den fortsat være.

Kulbroen har åbnet en ny forbindelse til Sydhavnen. Nu skal vi sikre, at det, man møder på den anden side, ikke bare bliver endnu et nyt kvarter, som kunne ligge hvor som helst.

Vi har mulighed for at skabe noget langt mere interessant:

Et samlet Sydhavnskvarter, hvor nyt og gammelt vokser sammen. Hvor udviklingen tager udgangspunkt i områdets kulturhistorie og eksisterende liv og hvor der fortsat er plads til mennesker, virksomheder og fællesskaber, som ikke passer ind alle andre steder.

Sydhavnen skal forandre sig, men den behøver ikke miste sig selv undervejs.