Aarhus vokser, men der er brug for flere lokale vuggestuepladser

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Hverdagen kan være hektisk indimellem. Især om morgenen, og især for familier med små børn, som skal transporteres i vuggestue, til børnehave og i skole. Det tager tid.

Meget bliver nemmere, hvis der ikke er for langt fra bopæl til pasning eller folkeskole.

Det er selvfølgelig ikke alle, der kan have et dagtilbud i baghaven eller bo en spytklat fra den lokale folkeskole. Men hvis vi vil holde fast i, at det skal være attraktivt for børnefamilier at slå teltpælene i jorden i Aarhus Kommune, skal der ikke være for langt.

Det er ikke nok ’bare’ at bygge flere lejligheder, banke rækkehuse op i én uendelighed eller udstykke flere parcelhusgrunde. Den lokale, borgernære velfærd er nødt til at følge med. Det gælder især vores vuggestuer, børnehaver og folkeskoler.

Sådan er det desværre ikke alle steder i dag.

I midtbyen og Frederiksbjerg er presset på vuggestuepladserne så stort, at flere og flere forældre er nødt til at køre langt for at aflevere deres børn i vuggestue. De tilbydes pladser, som godt nok er inden for garantidistriktet, men som alligevel er alt for langt fra deres bopæl. For flere sikkert i den modsatte retning af deres arbejde, og på den måde påvirker det hverdagen meget konkret. Mindre tid hjemme, mere tid i bil, med bus eller på cykel. Det er ikke en god situation, men vi har ikke flere lokale pladser at tilbyde.

I Lisbjerg står mange forældre i samme situation. Her er der også mangel på pladser i de lokale vuggestuer og børnehaver, og flere forældre må bevæge sig langt hver morgen for at aflevere deres børn. Sådan har det været længe, til trods for at vi for nu snart længe siden besluttede, at der skulle bygges en ny integreret institution i området. Men byggeriet er endnu ikke gået i gang.

Det har meget konkrete konsekvenser. Ét er de familier, som allerede bor i byen, hvis hverdag er udfordret. Noget andet er de familier, som overvejer at flytte til byen, men som vender om i døren, fordi de ikke kan få pasning. Begge dele er uholdbare.

Jeg har flere gange problematiseret, at der ikke er lagt så meget som en eneste mursten endnu. Det kan ikke passe, at det skal tage så lang tid at etablere mere kapacitet, når vi i flere år har kendt til manglen på pladser. Da vi skrev under på seneste budgetaftale for næsten præcis ét år siden, adresserede vi faktisk problematikken og blev enige om, at det skulle være muligt at fremrykke byggeriet af nye vuggestuer og børnehaver, hvis der er behov for flere lokale pladser. Også selvom pasningsgarantien ikke er udfordret. Det må man sige er tilfældet i Lisbjerg. Og snart er det også tilfældet i midtbyen og Frederiksbjerg.

Så lad os komme i gang. Lad os få spaden i jorden i Lisbjerg og igangsat byggeriet. Og lad os hurtigst muligt se på, hvor der kan findes eller etableres flere pladser i midtbyen og Frederiksbjerg.

Så hverdagen for de aarhusianske småbørnsfamilier ikke bliver mere hektisk, end den allerede er.