Tryghed er afgørende

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Når uheldet sker, eller sygdommen rammer akut, skal vi kunne stole på, at hjælpen kommer. Derfor fylder responstider naturligvis meget i debatten. Tiden, fra alarmen modtages, til hjælpen når frem, er afgørende for vores tryghed. Men tryghed måles i mere end minutter.

Akutberedskabet – altså sundhedssystemets samlede hjælp ved ulykker og akut sygdom – fungerer i dag helt anderledes end for blot få år siden. Ambulancernes opgave handler om meget mere end bare at køre patienten hurtigst muligt til hospitalet. I dag starter behandlingen med det samme på stedet og undervejs i bilen, hvor de forskellige redningsfolk arbejder tæt sammen. Reddernes og paramedicinernes kompetencer er blevet udvidet markant, og frivillige hjerteløbere er blevet en uundværlig del af den samlede indsats.

Den udvikling bør ændre måden, vi vurderer beredskabet på. Når mere og mere behandling rykker ud til borgeren, må vi spørge: Er responstiden alene et tilstrækkeligt mål for kvalitet? Hvilken hjælp skal gives, hvor hurtigt, af hvem, og hvordan spiller de sammen? Det bør være en central del af de kommende politiske drøftelser.

I Budget 2026 besluttede regionsrådet så, at der skulle igangsættes en grundig, helhedsorienteret analyse af akutberedskabet. Den skal skabe et solidt grundlag for at vurdere behov, responstider og ressourcer i hele regionen. Analysen indgår nu også i konstitueringsaftalen.

Det er en analyse, som jeg var stor fortaler for, med målet at skabe tryghed for borgerne i hele regionen. Den giver os mulighed for at se på hele den akutte kæde. Hvor skal bilerne holde? Hvordan sikrer vi de bedste responstider? Hvordan bruger vi pengene bedst, og hvordan udnytter vi for eksempel paramedicinernes høje faglighed fuldt ud?

Her er det også afgørende at se på, hvordan ambulancerne rent faktisk bruges i hverdagen. De står jo ikke bare stille og venter på deres faste baser. Vagtcentralen flytter hele tiden rundt på bilerne efter behov, og ambulancer kan blive sendt i forvejen til områder, hvor der akut mangler dækning. Derfor duer det ikke kun at kigge på de faste adresser. En brugbar analyse skal både se på baserne, vejene, befolkningstallet, og hvor bilerne rent faktisk kører hen i virkeligheden.

Jeg kommer selv fra Djursland, hvor afstandene er større, og udfordringerne derfor nogle andre end i for eksempel Aarhus.

Aarhus og Djursland viser med al tydelighed, at en region består af områder med vidt forskellige behov. Særligt i områder med lange afstande kan responstiderne være pressede. Samtidig kan få enkelte hændelser give store, skæve udsving i statistikken. Derfor skal vi kigge bag om tallene og i stedet vurdere kvaliteten, organiseringen og den samlede tryghed.

En analyse har kun værdi, hvis den fører til handling. Analysen må ikke ende som en passiv beskrivelse af udfordringerne. Den skal danne grundlag for konkrete politiske beslutninger, der styrker akutberedskabet i hele Region Midtjylland – med det klare mål, at der skal være lighed i sundhed. Og klare kriterier for beslutningerne.

Målet er enkelt: Borgerne skal opleve tryghed og hurtig, kvalificeret hjælp. Uanset om de bor i Aarhus, på Djursland eller et helt tredje sted i regionen.