Misvisende billede: En budgetfremskrivning er ikke et kvalitetsløft

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Lad os tage debatten. Men en forudsætning for en ordentlig debat er, at de fakta, der lægges frem, er reelle og gennemskuelige.

I Martin Christensens indlæg i Din Avis den 10. september fremstilles udviklingen i UngiAarhus’ budget fra 2025 til 2026 som et markant økonomisk løft. Det billede kan BUPL Århus ikke genkende.

Vi anfægter ikke, at budgetbeløbene er steget på papiret. Men kommunale budgetter fremskrives hvert år for at følge pris- og lønudviklingen. Formålet er først og fremmest at sikre, at budgettet fortsat kan finansiere omtrent den samme arbejdskraft og de samme aktiviteter som året før. En sådan fremskrivning er derfor ikke i sig selv et kvalitetsløft.

Når debatten handler om UngiAarhus, er det samtidig vigtigt at se udviklingen i et længere perspektiv. Med budgetforliget for 2023 vedtog byrådet en ændring af ledelsesstrukturen i UngiAarhus, som indebar en årlig besparelse på 12 mio. kr.. Hertil kommer, at området gennem flere år har bidraget til Aarhus Kommunes fællesbidrag og dermed løbende fået reduceret det økonomiske råderum.

På den baggrund kan vi ikke se, at UngiAarhus i perioden er blevet tilført et varigt og reelt kvalitetsløft ud over den almindelige pris- og lønfremskrivning. De stigende kronebeløb fra 30,8 mio. kr. i budget 2025 til 32,4 mio. kr. i budget 2026 på ledelse i UngiAarhus bør derfor ikke fremstilles som udtryk for, at området er blevet økonomisk styrket, som Martin Christensen beskriver i sit indlæg.

Samtidig er det væsentligt at understrege, at antallet af ledelsestildelinger i UngiAarhus er uændret. Udviklingen er dermed fuldt forenelig med en almindelig pris- og lønfremskrivning, som jo medfører en budgetstigning på alle kommunens budgetter. Tallene dokumenterer derfor hverken flere pædagogiske ledere eller et reelt løft af ledelsesressourcen på klubområdet i UngiAarhus.

Til sammenligning steg skolernes nettobudget til ledelse i samme periode fra 77,94 mio. kr. i 2025 til 81,42 mio. kr. i 2026. Det svarer til en stigning på cirka 3,48 mio. kr. eller 4,47 pct. Stigningen er således større end i UngiAarhus både i kroner og i procent.

Det betyder naturligvis heller ikke i sig selv, at skoleområdet har fået tilsvarende mere ledelse. Skolernes ledelsesbudget reguleres blandt andet på baggrund af ledernes lønrammer, elevtal, socioøkonomiske forhold og skolernes organisering.

Men der er en væsentlig forskel, der her er vigtig at pointere. Hvor antallet af ledere i UngiAarhus er fastlagt politisk, har skolelederne mulighed for selv at sammensætte deres ledelsesteams og kan dermed vælge at ansætte flere ledere end det antal, der finansieres gennem grundbudgettet.

Skolernes budgettildelingsmodel giver som udgangspunkt økonomi svarende til en skoleleder og en viceskoleleder. Tildelingen er dog en beregningsmodel og ikke nødvendigvis en bindende normering af skolens faktiske ledelsesteams, som af den årsag kan være større ude på skolerne. Og skulle klubopgaven over tid alligevel føre til ansættelse af flere pædagogiske ledere på skoleområdet, er det samtidig værd at bemærke, at en pædagogisk leder på skoleområdet efter de gældende lønaftaler aflønnes højere end en tilsvarende leder i UngiAarhus.

Vores hovedpointe er imidlertid en anden: Når Martin Christensen fremstiller en almindelig budgetfremskrivning som en forbedring af UngiAarhus, risikerer det at give offentligheden et misvisende billede. Det er særligt problematisk, hvis fremstillingen samtidig anvendes som argument for at flytte en del af den pædagogiske ledelse fra UngiAarhus til skoleledelserne.

Hvis Martin Christensen mener, at UngiAarhus reelt har fået flere ressourcer, bør det dokumenteres tydeligt, hvor stor en del af budgetstigningen der ligger ud over den almindelige pris- og lønregulering, som jo er gældende for alle offentlige budgetter, og om den konkret har medført flere ledelsesårsværk eller mere tid til pædagogisk ledelse. Indtil da dokumenterer tallene alene, at budgetbeløbene er blevet større, præcis som på skoleområdet, men ikke at UngiAarhus er blevet økonomisk styrket eller har ansat flere ledere.

Og når Martin Christensen påpeger, at en pædagogiske leder kun leder mellem 4 og 14 medarbejdere, skal det også frem at kun ca. 17% af de ansatte på klubområdet er fuldtidsansatte, og at det reelle antal af ansatte medarbejdere faktuelt er et helt andet tal end antal regnet på fuldtids årsværk. Desuden indgår de pædagogiske ledere også i den pædagogiske praksis, hvor at lederen, udover at agere i forhold til børnene og de unge, også leder den pædagogiske opgave tæt på praksis.

Når det gælder den fritidspædagogiske kvalitet, må vi samtidig konstatere, at vi grundlæggende er uenige med Martin Christensen. Der er fortsat alt for mange steder i Aarhus Kommune, hvor fritids- og ungdomspædagogikken ikke har den nødvendige plads, hverken fysisk eller organisatorisk. Desuden vil vi også her rette fokus på forskning, der rejser væsentlige spørgsmål ved konsekvenserne af besparelser på det fritidspædagogiske område. Både Ungdomsringen og det britiske forskningsinstitut The Institute for Fiscal Studies peger på, at investeringer i klub- og ungdomsområdet kan have positive effekter for børn og unge og samtidig mindske risikoen for senere sociale og samfundsøkonomiske omkostninger.

Børn og unge har brug for sammenhæng i deres liv. Men de har også brug for frirum og selvstændige arenaer. Her spiller UngiAarhus en central rolle ved at tilbyde børn og unge fællesskaber uden for skolens rammer, understøttet af professionelle medarbejdere og ledere. Det giver plads til udvikling, relationer og deltagelse på andre præmisser end skolens.

Skole og klubber skal naturligvis samarbejde tæt om børn og unge. Mange steder fungerer samarbejdet allerede godt, mens der andre steder fortsat er plads til forbedringer. Men de bedste løsninger opstår, når skole og UngiAarhus samarbejder som komplementære parter med hver deres faglighed og styrker.

Spørgsmålet er også, om det organisatorisk giver mening at placere yderligere ledelsesansvar under skolerne. Meget tyder på det modsatte. De aarhusianske skoleledelser er allerede pressede på både opgavemængde og arbejdsmiljø. Det har været dokumenteret gennem arbejdspladsvurderinger og har samtidig været et gennemgående tema i debatten om folkeskolen i Aarhus gennem flere år.

Derfor giver det heller ikke umiddelbart mening at pålægge skoleledelserne endnu en ledelsesopgave, i en udvidet åbningstid. UngiAarhus rummer blandt andet tilbud med aftenåbent, 23 klubber placeret på selvstændige matrikler samt en række bydækkende og boligsociale indsatser. Det kræver specialiseret ledelse og løbende koordinering på tværs af byen. Det er svært at se, hvordan denne opgave skal løftes oven i en allerede omfattende skoleledelsesopgave.

Men sæt gerne en tydelig politisk retning for samarbejdet mellem skole og UngiAarhus fremover. Et tæt og konstruktivt samarbejde findes allerede mange steder. Men det bedste udgangspunkt er at udvikle samarbejdet på grundlag af fakta og respekt for de forskellige opgaver, som skole og fritidspædagogik løser for Aarhus’ børn og unge.

Martin Christensen har tidligere fortalt, at han er glad for fodbold. Derfor vil vi afslutte i den terminologi. UngiAarhus er i fodboldsprog et hold, der bevæger sig hurtigt og fleksibelt efter boldens bevægelse og spillets udvikling. Organisationen er i stand til at omstille sig effektivt, når nye udfordringer opstår på tværs af byen.

Samspillet mellem de lokale klubber, de bydækkende indsatser og de fælles ledelsesfunktioner gør det muligt at sætte tidligt og forebyggende ind, dér hvor behovet opstår. Lad derfor holdet og trænerne fortsætte det gode spil, de allerede leverer. UngiAarhus er ”Byens Hold” for børn og unge, både lokalt og på tværs af Aarhus.