Præmissen er brudt – nu kan Aarhus afslutte 17 års vindmøllekonflikt

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Siden 2009 har Aarhus Kommune igen og igen forsøgt at finde plads til store landvindmøller inden for kommunegrænsen. Og igen og igen har borgerne sagt fra.

Det burde efter 17 år fortælle kommunen noget.

Aarhus er en tæt befolket kommune. De steder, der gennem årene er blevet udpeget til store vindmøller, er ikke tomme felter på et kort. Det er landskaber, natur og lokalsamfund. Det er steder med kulturhistorie, rekreative værdier og mennesker, som har deres hjem og hverdag dér.

Et afgørende argument for at fastholde vindmølleplanerne har været nødvendigheden: Aarhus havde sat sig et ultimativt mål om at være CO₂-neutral i 2030, og derfor skulle kommunen levere langt mere vedvarende energi.

Den præmis er nu brudt.

Forligskredsen bag Klimaplan 2025-2030 konstaterer nu selv, at Aarhus ikke kan nå klimaneutralitet i 2030. Målet ændres til en reduktion på 85-90 procent, og samtidig fastholder politikerne den klimaøkonomiske tilgang.

Den skal sikre størst mulig reel CO₂-reduktion pr. krone, og forligskredsen peger samtidig på, at vedvarende energi uden for kommunegrænsen kan være blandt de løsninger, der bidrager til den faktiske reduktion.

Det er en anledning til at tænke sig om igen. For den grønne omstilling kræver ikke, at alle grønne projekter gennemføres. Den kræver, at vi gennemfører de rigtige.

Og hvis den nye klimaøkonomiske tilgang skal betyde noget i praksis, er der ét oplagt sted at begynde: de tre planlagte vindmøller ved Vosnæs Pynt og Kalø Vig.

Vosnæs er ikke længere en almindelig vindmøllesag. 103 boliger ligger inden for 1.200 meter. 51 ejendomme omfattes af salgsoptionsordningen.

Næsten 800 høringssvar er indsendt. Studstrup Borgerforening, Skødstrup Fællesråd og distriktsrådene i Hornslet, Ugelbølle og Rønde har sagt fra. Syddjurs Kommune har gjort indsigelse mod projektet og løftet sagen til ministerniveau.

Samtidig ligger projektet i et enestående herregårds- og kystlandskab omkring Kalø Vig og berører en usædvanlig koncentration af interesser omkring landskab, beskyttet natur, Bilag IV-arter, grundvand, vandhuller, støj og nabobeboelse.

Alt sammen for tre vindmøller.

51 salgsoptioner er i sig selv et ekstremt tal. Men sat i forhold til den producerede energi bliver proportionerne endnu tydeligere:

Efter vores opgørelse vil Vosnæs sætte en kedelig Danmarksrekord med 28 gange flere salgsoptioner pr. produceret energienhed end det næstmest belastede sammenlignelige vindmølleprojekt.

Ikke dobbelt så mange. Ikke fem eller ti gange så mange. 28 gange.

Hvis ikke dét er et klart signal om, at placeringen er forkert, hvad skal der så til?

Problemet ved Vosnæs handler også om den måde, projektet er opstået på. Projektet er ikke resultatet af, at Aarhus Kommune først undersøgte, hvor store vindmøller kunne placeres med færrest konflikter og størst samfundsmæssig gevinst. Det begyndte med en privat projektudvikler og en villig lodsejer. Derefter blev spørgsmålet, hvordan netop dette projekt kunne realiseres på netop dette sted.

Det er den omvendte rækkefølge. Energiplanlægning burde begynde med spørgsmålet: Hvor kan vi producere den nødvendige grønne energi med færrest mulige konsekvenser for mennesker, natur og landskab?

Først derefter bør man finde projekterne. Ved Vosnæs skete det modsatte.

Borgerne kom sent ind i processen, efter at projektet allerede havde fået politisk medvind, og har siden gennem omfattende høringssvar peget på fejl, mangler, udeladelser og problematiske forudsætninger i materialet.

Alligevel har det politiske budskab i sin essens været, at møllerne kommer, medmindre projektet viser sig at være ulovligt.

Men det kan aldrig være målestokken for god politik. Lovlighed er minimumskravet til kommunal planlægning – ikke et kvalitetsstempel. Et projekt kan være juridisk muligt og samtidig være dårligt placeret, ude af proportion, naturmæssigt problematisk og politisk uklogt.

Det er netop derfor, vi har politikere. De skal ikke alene afgøre, hvad der kan lade sig gøre. De skal afgøre, hvad der bør gøres. Og nu har Aarhus Byråd fået en reel anledning til at stille det spørgsmål igen.

Den nye klimaaftale ændrer ikke behovet for grøn omstilling. Tværtimod. Men den ændrer den politiske ramme og understreger, at klimaindsatsen skal vurderes efter reel effekt og effektivitet. Det betyder også, at kommunegrænsen ikke bør behandles som en klimamæssig mur. Grøn strøm bliver ikke grønnere af, at den produceres 600 meter på den rigtige side af en kommunegrænse.

Hvis strømmen kan produceres mere effektivt og med langt færre konsekvenser et andet sted, er det netop dét, en klimaøkonomisk og ansvarlig tilgang bør undersøge.

I 17 år har vindmølleplanlægningen skabt konflikter mellem Aarhus Kommune og borgere ved blandt andet Hørslev, Solbjerg og Vosnæs. Ved Vosnæs er konflikten nået så langt, at der har været dørmænd ved kommunale borgermøder, politikere er blevet skærmet fra borgere, og pressen er blevet holdt udenfor, når projektet skulle diskuteres.

En kommunal vindmøllesag bør aldrig ende dér. Det behøver den heller ikke.

Den nye klimapolitiske virkelighed giver Aarhus Byråd mulighed for at begynde på en frisk – uden at sænke ambitionerne for den grønne omstilling. Tværtimod giver den mulighed for at prioritere skarpere: nogle projekter er bedre end andre, og store lokale konsekvenser skal stå mål med gevinsten.

Det er ikke et nederlag at ændre kurs, når forudsætningerne ændrer sig. Det er ansvarlig politik. Derfor bør Aarhus Byråd nu tage Vosnæs ud af klimaplanen og afslutte 17 års vindmøllekonflikt.

Forudsætningerne har ændret sig. Det giver mulighed for at træffe en ny beslutning og bruge den nye klimaaftale til at begynde på en mere strategisk og demokratisk energiplanlægning, hvor man først finder de samfundsmæssigt bedste løsninger – og derefter projekterne.

Den grønne omstilling er for vigtig til, ikke at vælge de dårlige projekter fra. Vosnæs er et oplagt sted at begynde. Det er endnu ikke for sent at få enderne til at mødes.