Fremtidens folkeskole vokser ikke ud af beton, men af natur

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Natur ved skolerne er den billigste og bedste investering i fremtidens folkeskole

I Norddjurs står vi midt i processen »Sammen om Fremtidens Folkeskoler«.

Vi taler om faglighed, trivsel, inkluderende læringsmiljøer og mere fleksible rammer. Det er godt og nødvendigt. Men hvis vi virkelig vil give børn og unge de bedste forudsætninger, skal vi turde prioritere det, der både er billigst og mest meningsfuldt: mere natur lige uden for skolerne og børnehaverne.

Som lærer, der i over ti år har undervist i udeskole en dag om ugen hele året, ved jeg, hvad det betyder, når børn får lov til at lære ude.

Motiverede elever, bedre koncentration, mere bevægelse, stærkere fællesskaber, bedre trivsel, færre konflikter og en naturlig nysgerrighed, som skaber stærkere og mere robuste børn, hvilket klasseværelset alene ikke kan levere.

Udepædagogik kræver ikke store nybyggerier.

Det kræver adgang til grønne arealer tæt på, hvor børnene kan få lov til at være medskabende til at skabe bålsted og udfordringsområder i samspil med naturen.

Et nyt klasselokale koster typisk omkring 4,5 millioner kroner.

For mindre end det, nemlig 4 millioner kroner, kan vi i stedet etablere eller sikre 2 hektar natur ved alle 10 skolematrikler i kommunen.

En relativt lille investering på 4 millioner vil give alle skoler langt bedre muligheder for at skabe fleksible, motiverende og sunde fysiske rammer og desuden være en styrkelse af lokalområdets profil og bosætningspotentiale.

I budgetaftalen er der afsat omkring 135 millioner kroner over fire år til skoleområdet.

Det er en reel mulighed for at løfte de fysiske rammer.

Men pengene bør ikke kun gå til mursten og nye lokaler.

En lille del af dem, brugt på naturarealer ved skolerne og dagtilbuddene, vil give langt større pædagogisk og sundhedsmæssig effekt end endnu et dyrt klasselokale.

Som jeg tidligere har skrevet:

Folkeskolen er rygraden i vores lokalsamfund. Den skal ikke blot producere testresultater, men danne hele mennesker – med faglighed, trivsel, fællesskab og rod i det lokale. Når næsten hver femte elev i kommunen ikke består dansk og matematik, er det et klart signal om, at den nuværende struktur ikke leverer det, vores børn fortjener.

Fremtidens folkeskole? - Natur- og Velfærdslisten

Fremtidens skole skal have fokus på natur, bevægelse, praktiske færdigheder og stærk inklusion – og den skal være tilpasset lokale behov, ikke ensartet topstyring.

Debatten om de små skoler handler ikke bare om elevtal og økonomi. Som Fritz Birk Sørensen (S) skriver i Din Avis:

er det en diskussion om, hvilken slags samfund vi vil være. De lokale skoler er fundamentet for bosætning og liv i hele kommunen. Ingen ung familie flytter til en by, hvor børnene skal sidde i bus i tre kvarter hver morgen.

Og som Niels Ole Birk (V) understreger i sit debatindlæg:

Den lokale skole er limen i lokalsamfundet. Tør vi rive den af? Skolen og lokalsamfundet er hinandens forudsætninger – ikke hinandens modsætninger.

Med høj trivsel og udsigt til flere børn i området er det netop sådanne skoler, vi skal bygge videre på.

Natur tæt på skolerne understøtter netop den nære, trygge og motiverende hverdag, som både de små og de større skoler har brug for.

Det styrker udepædagogikken, giver mere fleksible rammer og skaber bedre trivsel – uden at det koster det hvide ud af øjnene.

Lad os bruge både Fremtidens Folkeskole-processen og de millioner, der er afsat, til at prioritere det, der virker:

Mere natur, mere frihed til skolerne og respekt for de lokale fællesskaber.

Det er den billigste, mest bæredygtige og mest meningsfulde investering, vi kan lave for vores børn.