Hvor længe har rådmanden vidst, at der ville blive brug for institutioner?
Det glemte samtidighedsprincip er til stede hos rådmand.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Det er charmerende at læse Børn og Unge-rådmand Thomas Medom (SF) i JP Aarhus 17. september. Han påpeger fuldstændig berettiget manglen på institutionspladser i Lisbjerg og Midtbyen.
Jamen, jamen, hvor længe er det siden, at byrådet vedtog, at der skulle være institutionspladser til rådighed ved indflytning i nye boligområder (“samtidighedsprincippet”)?
I hvor mange år har rådmanden vidst, at der ville blive brug for institutionerne?
Hvornår har rådmanden for Børn & Unge brugt sin plads i magistraten til at stille forslag om at etablere de fornødne pladser? Og hvem er det så, der har afvist forslagene?
læser
lige nu