Hospitalets ansvar skal række længere end til hoveddøren

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Når en patient bliver udskrevet fra hospitalet, er behandlingen ikke nødvendigvis slut. De første dage hjemme kan være afgørende. Der kan opstå spørgsmål om medicin, behandling eller ændringer i patientens tilstand – og netop i overgangen mellem hospital, kommune og almen praksis kan der opstå usikkerhed.

Derfor er det vigtigt, at vi nu løfter behandlingsansvaret videre.

Region Midtjylland indførte i 2023 et udvidet lægefagligt behandlingsansvar på 72 timer for udvalgte patienter. Fra 1. januar 2026 blev det udvidet til 96 timer, og ordningen blev samtidig udvidet til udvalgte patienter fra psykiatrien. Med Sommeraftalen 2026 om sundhedsreformen skal ordningen udvides yderligere og være fuldt implementeret 1. januar 2027.

I Region Midtjylland lægger vi samtidig op til en enkel og bredere model, hvor det afgørende er patientens behov efter udskrivelsen – ikke diagnosen, hvilken afdeling patienten har været indlagt på, eller præcis hvordan indlæggelsesforløbet har set ud. Har man efter udskrivelsen behov for kommunal sygepleje, er man omfattet.

Det giver større tryghed og sammenhæng. I de første 96 timer er der en tydelig lægefaglig indgang tilbage til den udskrivende afdeling, hvis der opstår spørgsmål om behandling eller medicin. Det gælder også psykiatrien.

Men de 96 timer handler om mere end fire døgn. De peger direkte ind i den udvikling, vi står overfor med sundhedsreformen.

Vi skal have mere udadvendte hospitaler. Flere sundhedsopgaver skal løses tættere på borgerens hverdag og eget hjem, men det må ikke betyde, at den specialiserede viden bliver længere væk. Tværtimod. Hospitalernes specialiserede viden skal i højere grad række ud og bringes i spil uden for hospitalets mure – i et tættere samarbejde med kommunale tilbud og almen praksis.

Det er en vigtig retning for udviklingen af vores sundhedsvæsen: Nærhed skal gå hånd i hånd med adgang til specialiseret viden.

96-timers behandlingsansvaret er et konkret eksempel på den retning. Hospitalet slipper ikke patienten i det øjeblik, vedkommende går ud ad døren. Den specialiserede viden og det lægefaglige ansvar følger med et stykke på vejen, mens andre dele af sundhedsvæsenet tager over.

Den bredere model kan samtidig betyde øget aktivitet og et større ressourcebehov i kommunerne. Det skal vi tage alvorligt og følge udviklingen tæt sammen.

For sundhedsreformen lykkes ikke ved blot at flytte opgaver. Den lykkes først, når borgeren oplever, at sundhedsvæsenet hænger bedre sammen – på tværs af hospital, kommune og almen praksis og med patienten og de pårørende som aktive medspillere.