330 hektar solcelleanlæg og 200 battericontainere bliver ikke til en naturpark, fordi man planter skov

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Unison Energy Partners’ direktør og medejer, Kristian Skipper-Pedersen, mener, at 40 hektar skov beviser, at virksomheden har lyttet til borgerne om det planlagte solcelleindustrianlæg klos op ad Hadsten, Hadbjerg og Nørre Galten.

Det er en bekvem konklusion. Men den holder ikke.

70 høringssvar og langt over 700 tilkendegivelser har sendt et tydeligt budskab: Anlægget er alt for stort og ligger alt for tæt på vores byer og boliger. Hvor har den kritik sat sine »betydelige spor«, som Kristian Skipper-Pedersen skriver?

Kristian Skipper-Pedersen fremhæver et ønske om 100 hektar skov, som er blevet til 40 hektar. Det bruger han til at erklære borgerinddragelsen for en succes. Men han skylder endnu et svar på hovedkritikken af de 330 hektar solcelleanlæg og 200 battericontainere.

Man kan ikke udvælge det borgerønske, der passer ind i forretningsplanen, og bruge det som bevis på, at man har lyttet til hele lokalsamfundet.

Direktøren fremhæver også den brede opbakning til grøn omstilling. Men opbakning til vedvarende energi er ikke opbakning til Unisons monstrøse projekt. Vi kan godt ønske grøn omstilling og samtidig afvise et anlæg af denne størrelse på denne placering.

Når Kristian Skipper-Pedersen fremstiller modstanden som den bekymring, der opstår, når grøn omstilling kommer til ens eget lokalområde, reducerer han en konkret og omfattende kritik til et spørgsmål om utryghed. Det er at tale uden om og negligere borgernes relevante indsigelser.

På sin hjemmeside lover Unison dialog, aktiv inddragelse og udvikling af projekter i samarbejde med lokalsamfundet. Flotte ord. Men ordenes værdi skal stå sin prøve, når borgernes ønsker kolliderer med virksomhedens økonomiske interesser.

Er Unison parat til at ændre projektet væsentligt? Eller gælder samarbejdet kun, så længe borgerne accepterer virksomhedens plan?

Forløbet ved Ballum i Tønder Kommune giver grund til skepsis. Her stemte godt 64 procent af deltagerne i den vejledende lokale afstemning imod Unisons solcelleprojekt. Alligevel blev det godkendt og kunne fortsætte.

Borgerne fik lov til at sige nej. Projektet gik videre. Det er svært at se som et forbillede for lokal forankring. Jeg håber, at Favrskov Byråd vælger en anden vej og lytter til borgerne frem for blot at følge Unisons ønsker.

Som medejer har Kristian Skipper-Pedersen en økonomisk interesse i, at projektet gennemføres. Det er legitimt. Men Unison bør kalde projektet, hvad det er: Et stort erhvervsprojekt, der skal skabe en betydelig forretning for virksomheden og dens ejere.

330 hektar solcelleanlæg og 200 battericontainere bliver ikke til en naturpark, fordi man planter skov og tegner stier ind på kortet.

For naboerne handler det om deres hjem og fremtid. Det er borgernes hverdag, der står på spil i denne sag. Derfor skylder Unison klare svar til de borgere, hvis ejendomme virksomheden ønsker at købe.

Hvornår indgår Unison bindende købsaftaler? Hvor længe skal borgerne leve i uvished? Og hvornår kan anlægget faktisk tilsluttes elnettet?

Hvis tidspunktet for nettilslutning er uafklaret, må Unison sige det klart. Borgernes liv skal ikke sættes på pause, mens virksomheden venter på, at forretningen kan realiseres.

Efter min vurdering har Unison ikke leveret den reelle borgerinddragelse, som Favrskov Kommune satte som betingelse ved projektets start. Virksomheden har heller ikke vist, at løfterne om samarbejde rækker til væsentlige ændringer af anlæggets størrelse og placering.

Vil Unison genopbygge tilliden, kræver det konkrete ændringer og klare aftaler med naboerne. Indtil da er de 40 hektar skov et bekvemt argument i forsvaret for et alt for stort solcelleindustrianlæg.

Borgerinddragelse skal give borgerne reel indflydelse. Den skal ikke bruges som alibi for en beslutning, Unison allerede har truffet.