De her besparelser er det samme som at sparke til en, der allerede ligger ned

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Jeg har læst Michael Sandholms læserbrev om de massive nedskæringer på AUC.

Som tidligere medarbejder i små 30 år indtil for 2 år siden, hvor pensionisttilværelsen kaldte, kan jeg kun nikke genkendende til beskrivelsen af AUC og støtter fuldt ud hans udsagn.

Siden AUC blev overtaget af Norddjurs Kommune efter at ha hørt under amtet, har AUC og socialpsykiatrien været udsat for talrige omstruktureringer og nedskæringer. Det har været i sådan en grad, at det har været meget svært at finde ro til at få et fast ståsted og en genkendelig hverdag. Vi har hele tiden frygtet: hvad rammer os nu, - og alligevel prøvet at møde besparelser og omstrukturering med et positivt sind. Men nu er nok nok!

Det er “nemt” at lave besparelser og personalereduktion i socialpsykiatrien, da det er mennesker der er ramt af psykisk sygdom, hvilket ofte medfører angst, depression, paranoide tanker, tvangstanker, manglende evne til at tage sig sammen m.v.

Disse dejlige mennesker, der i deres hverdag har nok at kæmpe med, har ikke overskud til at protestere mod nedskæringerne, og har ofte heller ikke et ressourcestærkt netværk til at gøre det. Det betyder, at der ikke kommer det samme focus på nedskæringerne og omstruktureringer, som når man varsler besparelser og nedskæringer ved f.eks skolerne og ældreplejen.

Så når Michael Sandholm på brugernes og egne vegne nu råber op, må Norddjurs Kommune virkelig lytte.

Med de nu varslede besparelser og personalereduktioner, er det ikke længere muligt at drive et dagtilbud, hvor der er et specialiseret fagligt højt uddannet personale til i samarbejde med den psykisk syge borger (både i grupper og individuelt), at udvikle redskaber og metoder til at leve et så optimalt og selvstændigt liv som muligt med psykisk sygdom.

At justere den faglige indsats alt efter hvor aktiv sygdommen viser sig. Resultatet vil være, at den sygdomsramte ikke har noget at stå op til, at der ikke er støtte til socialt samvær og aktiviteter, at der ikke er hjælp og undervisning i at håndtere symptomerne på sin sygdom, at de mister et betydningsfuldt og trygt netværk.

Man kan derfor også forudse med de varslede besparelser, at der kommer et øget pres på hjemmeplejen, distriktspsykiatrien, egen læge, socialrådgiver, bostøtten og andre samarbejdspartnere, samt et øget antal indlæggelser på en i forvejen hårdt belastet hospitalspsykiatri, der har for få sengepladser og udskriver ikke færdigbehandlede patienter.

Samtidig vil de varslede besparelser også have en ikke ubetydelig påvirkning på arbejdsmiljøet for de resterende ansatte; sansynligvis med den moralske stress og sygemeldinger der følger, når man er tvunget til at gå på kompromis med sine etiske kerneværdier og faglige stolthed.

Med de varslede besparelser, vil det også være næsten umuligt at være praktiksted for pædagogstuderende og SOSU-assistentelever, som man er nu. Personalegrupper der er stor mangel på.

Den netop sendte udsendelse på DR1: Indefra med Anders Agger - En gade i Grenaa, viser netop hvor stor en betydning det har, at ha et fagligt velfunderet netværk omkring sig.

At ramme AUC med de varslede reduktioner, er at sparke til en, som allerede ligger ned.