Socialdemokratiet vælger lokalsamfundene til
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Fuld opbakning til Socialdemokratiets udspil til Fremtidens Folkeskole. Af bestyrelsen i Socialdemokratiet Norddjurs
Der er fuld opbakning til den socialdemokratiske gruppes udspil til Fremtidens Folkeskole fra en samlet bestyrelse i Socialdemokratiet Norddjurs. På sit møde onsdag aften behandlede bestyrelsen udspillet, som den kommunalpolitiske gruppe i sidste uge fremsatte i et læserbrev i Din Avis Norddjurs.
Mere end 300 høringssvar på i alt 780 sider vidner om et stort engagement fra lokale borgere og virksomheder i Norddjurs. Det skal vi være glade for, men det forpligter også. Fremtidens Folkeskole handler om andet end mursten, klassetrin og kommunale budgetter. Den handler også om lokale fællesskaber, om bosætning, arbejdspladser, fritidsliv og udvikling i vores landdistrikter, så det sikres, at Norddjurs også på længere sigt er en attraktiv kommune at bo i, stifte familie i og investere i lokale arbejdspladser i.
Skoler er en del af fundamentet for levende lokalsamfund For mange familier spiller den lokale skole en vigtig rolle, når de vælger, hvor de vil bosætte sig. Skolen er ikke kun et sted, hvor vores børn lærer at læse, skrive og regne. Den lokale skole er også et samlingspunkt i hverdagen og et vigtigt mødested i områdets fællesskab. Det gælder i Grenaa og de større byer, men ikke mindst i de små lokalsamfund, hvor Børnebytanken stadig trives.
Hvis vi ønsker at tiltrække nye familier og virksomheder og fastholde dem, der allerede er her, skal vi tænke sammenhængende. Gode dagtilbud, stærke skoler, fritidsliv og gode lokale fællesskaber er alt sammen noget, der gør Norddjurs attraktiv. Det betyder ikke, at alle skoler nødvendigvis skal se ens ud, eller at vi kan se bort fra økonomi og elevgrundlag. Men det betyder, at vi skal være varsomme med kun at betragte skolerne som bygninger og udgifter i et regneark.
Skolen er for børnene – men det er skolestrukturen ikke. Den skal besluttes af voksne ud fra velovervejede, strategiske målsætninger om, hvor vi ønsker, at kommunen skal bevæge sig hen, og det vil være decideret ødelæggende for planer om tilflytning, virksomhedsinvesteringer og landdistriktsudvikling, hvis man i lokalsamfundene lukker den livsnerve, som de små skoler er.
Udvikling før afvikling Det er igen og igen blevet fortalt, at Fremtidens Folkeskole ikke er en spareøvelse. Med lukningen af en matrikel i Grenaa vil der være en besparelse, og dermed må der også være provenu til at investere mere målrettet i de øvrige lokalområder og deres skoler. Derfor støtter vi kommunalbestyrelsesgruppens ønske om at bevare Toubroskolen og arbejde for model 1.2 for Søren Kanne-skolen og to skoler i Grenaa med klassetrin fra børnehaveklassen til 9. klasse.
Vi bakker også op om ønsket om at få den socialdemokratiske model 5.6 for Børneby Nord undersøgt og bragt tilbage i det videre politiske arbejde. Modellen, hvor vi fastholder de tre skoler i Børneby Nord med klassetrin fra børnehaveklasse til 6. klasse på to af skolerne og en skole i nord op til 9. klasse, som hjemtager de overbygningselever, der i dag flyttes til Auning.
Hvis der lokalt er opbakning til det, er vi også åbne for at se på justeringer af skoledistrikternes grænser, så Fjellerup-børnene eksempelvis skal til Langhøjskolen i stedet for til Glesborg, og så børn fra Fannerup kan nøjes med at tage den kortere tur til Toubro.
Derfor støtter vi kommunalbestyrelsesgruppens ønske om at bevare Toubroskolen og arbejde for model 1.2 for Søren Kanne-skolen og to skoler i Grenaa med klassetrin fra børnehaveklassen til 9. klasse.
En fælles opgave for hele Norddjurs Som bestyrelse i Socialdemokratiet Norddjurs ønsker vi en kommune, hvor der er gode muligheder for at arbejde, bo og leve. Det kræver en aktiv bosætnings- og landdistriktspolitik, hvor vi ser sammenhængen mellem velfærd, lokale fællesskaber og udviklingsmuligheder. Folkeskolen kan ikke løse alle landdistrikternes udfordringer alene, men folkeskolen er en vigtig del af løsningen og på nogle områder ligefrem en forudsætning. For os handler det ikke om at bevare alt, som det altid har været.
Det handler om at udvikle Norddjurs med omtanke og med blik for de mennesker og potentialer, der udgør kommunens dna i dag. Derfor er spørgsmålet ikke kun, hvordan vi organiserer vores skoler, men også hvilken kommune vi ønsker at give videre til vores børn og de efterfølgende generationer.