Vi kan ikke både kræve grøn omstilling og sige nej til løsningerne
Hvis man siger nej til solcelleanlægget ved Nr. Galten, bør man også kunne anvise et realistisk alternativ, der leverer tilsvarende grøn energi inden for samme tidsramme, mener skribent.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Debatten om solcelleanlægget ved Nr. Galten handler om mere end solpaneler og landskaber. Den handler også om, hvorvidt vi som borgere og politikere kan løfte blikket fra vores egne lokale interesser og tage ansvar for helheden.
Vi ønsker grøn energi, forsyningssikkerhed og mindre afhængighed af fossile brændsler. Men når løsningerne skal placeres konkret, opstår modstanden. Hvor skal anlæggene ligge, hvis ingen ønsker dem i deres egen baghave?
En stor solcellepark ændrer landskabet markant, men med god planlægning og gennemtænkt beplantning kan anlægget indpasses på en måde, der tager hensyn til de lokale omgivelser. Vi må spørge os selv, om de visuelle gener, som allerede søges begrænset gennem projektets udformning og beplantning, skal stå i vejen for en løsning, der bidrager til at løse nogle af vores største samfundsmæssige udfordringer.
Det kan godt være, at vi om 10 eller 20 år kan producere grøn energi på endnu mere effektive og landskabstilpassede måder. Men vi kan ikke sætte nutidens nødvendige handlinger på pause i forventning om fremtidens løsninger.
Hurtigere elektrificering og mere vedvarende energi handler ikke kun om klima og miljø. Det handler også om Danmarks energiforsyning, økonomi, konkurrencekraft, sikkerhed og beredskab. Jo længere vi fastholder vores afhængighed af fossile brændsler, desto længere udsætter vi os for de økonomiske og sikkerhedspolitiske risici, der følger med.
Favrskov Kommune kan naturligvis ikke løse opgaven alene, men vi kan bidrage væsentligt. Det kræver, at vi er villige til at gennemføre konkrete løsninger lokalt, når de kan realiseres forsvarligt.
Solcelleanlægget kan også skabe lokal værdi. Grøn Pulje kan bidrage til fællesfaciliteter, rekreative områder og lokale initiativer, og projektet giver anledning til at undersøge mulighederne for lokale leverancer, arbejdspladser og investeringer.
Det er positive sidegevinster, som vi bør arbejde for at få mest muligt ud af. Men for mig er de ikke hovedargumentet. Hovedargumentet er, at vi skal bidrage til den nødvendige omstilling.
Vi skal se solcelleparken som en mulighed for at udvikle kommunen og ikke som noget, der afvikler den.
Jeg forventer ikke, at lokalpolitikere ukritisk godkender ethvert grønt projekt. Men jeg forventer, at de vejer de lokale hensyn op mod det større ansvar for klimaet, energiforsyningen og kommende generationer, og at de tør stå fast, også når nødvendige beslutninger møder lokal modstand.
Hvis man siger nej til solcelleanlægget ved Nr. Galten, bør man også kunne anvise et realistisk alternativ, der leverer tilsvarende grøn energi inden for samme tidsramme.
Vi kan ikke både kræve handling og afvise de konkrete løsninger, der skal til. Den grønne omstilling kræver kompromiser og politisk mod – også når løsningen ikke er uden lokale ulemper.
Ansvaret stopper ikke ved kommunegrænsen. Favrskov skal også bidrage til at løse de udfordringer, vi står over for som land og som globalt samfund.
Lad os derfor bruge kræfterne på at få projektet gennemført bedst muligt og sikre, at det også skaber lokal værdi, frem for at risikere, at endnu en nødvendig beslutning ender i udsættelser og nye diskussioner.