Hvordan tør I sætte ideologi over lov? Borgmesteren og flertallets kamp mod landbruget gør skatteborgerne til økonomiske gidsler

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Borgmesteren og det røde flertal i Syddjurs Byråd har truffet sin beslutning i Hyllested-sagen. Men hvis afgørelsen ikke holder juridisk, er det skatteborgerne, der risikerer at betale prisen.

Det er efter vores mening dybt bekymrende.

Forvaltningen har gentagne gange indstillet, at miljøgodkendelsen skulle gives. Den fremsendte ansøgning opfylder gældende lovgivning og imødekommer alle de saglige kriterier som gør sig gældende i den konkrete sag. Der er derfor ikke noget sagligt grundlag for at afvise ansøgningen.

Alligevel valgte borgmesteren og flertallet at gå en anden vej.

Politikere må naturligvis være uenige med forvaltningen. Men når man tilsidesætter gentagne indstillinger i en sag med komplicerede juridiske spørgsmål, følger der et stort ansvar med. Et ansvar, som ikke forsvinder, blot fordi den politiske beslutning er truffet.

For hvad sker der, hvis afgørelsen bliver underkendt? Så kan kommunen stå over for et nyt og langvarigt sagsforløb med yderligere omkostninger. Afhængigt af sagens omstændigheder kan der også opstå et erstatningsansvar. Det er ikke givet, at det ender sådan. Men risikoen burde have været taget alvorligt, inden flertallet traf sin beslutning.

Det vil være et erstatningsansvar der i givet fald kan ende hos skatteborgerne i Syddjurs.

Vi finder det derfor stærkt bekymrende, at flertallet har valgt at gå imod forvaltningens gentagne indstillinger uden at have dokumenteret tilstrækkeligt, at afgørelsen holder juridisk.

Men faktum er, at byrådets flertal, i deres indædte modstand imod landbruget er villige til at hoppe og springe rundt i alle afkroge for at finde nogle argumenter for sin beslutning – som måske – i den mest optimistiske udlægning – muligvis har en flig af juridisk saglighed over sig. Men man ved det simpelthen ikke. Derfor har mange argumenter og forklaringer været i spil.

Men pyt med juraen, pyt med erhvervslivets retssikkerhed, og pyt med at man muligvis påfører skatteborgerne et erstatningsansvar. Sådan synes borgmesteren og hans flertal at tænke.

Der er jo en grund til, at kompetencefordelingsreglerne i kommunen er beskrevet sådan, at det er en afgørelse der normalt træffes af forvaltningen. Det handler om, at vi som myndighed gerne skal undgå byrådsmedlemmers lomme-juridiske vurderinger af svære juridiske spørgsmål, som det er tilfældet i sagen her.

Kommunens beslutninger skal kunne holde juridisk – det er skatteborgerne, der risikerer at skulle betale, hvis de ikke gør.

Det ansvar påhviler nu borgmesteren og det flertal, der har truffet beslutningen.