Hvad adskiller Stenledvej fra Forpagtervejen?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Efter sidste uges holmgang i byrådet om Hyllested-sagen står politikere og embedsværk i et uafklaret vadested. Det er konklusionen, efter at lysene blev slukket i de hellige haller på rådhuset i Ebeltoft onsdag 28. oktober.

Allerede i april 2026 var kommunens embedsværk klar til at give landmanden Michael Hammershøj den ønskede miljøgodkendelse ved en administrativ afgørelse, som det hidtil har været sædvane. Dermed kunne han gå i gang med at udvide sin svineproduktion på Stenledvej 5 i Hyllested.

Men på det tidspunkt var der allerede gået storpolitik i sagen. De rød-grønne partier varslede morgenluft, da sagen på initiativ af Enhedslistens Jesper Yde Knudsen blev løftet fra embedsniveau til politisk behandling. Det skete med afsæt i det beskedne råderum, som åbnede sig, efter at daværende minister for Grøn Trepart, socialdemokraten Jeppe Bruus, på en forespørgsel fra det rød-grønne flertal svarede, at kommunen har pligt til at inddrage lokale forhold som trafik og landskabelige interesser – og i sidste ende kan sige nej til en ansøgning, hvis omgivelserne ikke kan beskyttes tilstrækkeligt.

Herfra rullede sagen videre mellem et embedsværk, der hele vejen har fastholdt, at der ikke var faglige hindringer for at give landmanden en miljøgodkendelse, og et politisk flertal, der ønskede at bruge det snævre politiske råderum til at sige nej. Det borgerlige mindretal – plus en socialdemokrat – stod på den anden side.

Resultatet blev en politisk afgørelse på 14–13 i landmandens disfavør. Nu lander sagen i Miljø- og Fødevareklagenævnet, som skal tage stilling til, om flertallet har handlet i pagt med den gamle lovgivning – ikke den nye.

Her viser sagen efter det grundlæggende spændingsfelt i kommunalpolitik: Når staten giver et lille politisk råderum, opstår der hurtigt et pres for at bruge det maksimalt.

Embedsværket skal forvalte loven og de faglige vurderinger, mens politikerne vil sætte politisk retning – også i enkeltsager. Hyllested-sagen er derfor ikke kun en konflikt om svin og gylle, men om grænsen mellem faglig forvaltning og politisk aktivisme.

Mens vi venter på afgørelsen, kan man med fordel se på en tilsvarende sag fra Forpagtervejen ved Rønde for et par år siden.

Her søgte en landmand om miljøgodkendelse til at udvide sin svineproduktion. Svinebruget ville bygge til på eksisterende stalde, etablere en ny gyllebeholder og øge det samlede produktionsareal.

Kommunens embedsværk godkendte ansøgningen administrativt. Danmarks Naturfredningsforening klagede 4. marts 2025 – en måned efter, at landmanden havde fået miljøgodkendelsen. Klagen gik bl.a. på, at udvidelsen ville skade naturen (søer, beskyttede arter, Natura 2000-området Kalø Vig/Kaløskovene) og ødelægge landskabet i et område med store udsigter og særlige landskabsværdier.

Miljø- og Fødevareklagenævnet traf sin endelige afgørelse 3. juni 2026. Nævnet nåede frem til, at kommunen havde vurderet tingene korrekt, og at udvidelsen ikke ville påvirke natur og landskab så meget, at den skulle forbydes. Kommunens afgørelse blev stadfæstet, men med skærpede tekniske vilkår til køling af gyllen, så den lovede reduktion af luftforurening sikres.

Spørgsmålet er, om Miljø- og Fødevareklagenævnet når frem til samme konklusion i tilfældet Stenledvej 5 i Hyllested, og om nævnet denne gang sætter en grænse for, hvor langt et politisk flertal kan strække lovgivningen for at stoppe et konkret landbrug.

Afgørelsen vil være en rettesnor for, hvor politisk man fremover kan behandle lignende sager, og hvor meget man kan tilsidesætte embedsværkets faglige vurderinger. For landmanden handler det ikke kun om en udvidelse, men om retssikkerhed: Kan man som ansøger regne med, at loven og de faglige kriterier er afgørende – eller er man i stigende grad prisgivet skiftende politiske flertal?

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Den kan kun prøves ved domstolene inden for 6 måneder, jf. husdyrbruglovens § 90.