Det er ikke borgernes ansvar at finde alternativer til solcelleanlæg

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Hans Ole Steensig skriver, at hvis man siger nej til solcelleanlægget ved Nr. Galten, bør man også kunne anvise et realistisk alternativ, der kan levere tilsvarende grøn energi inden for samme tidsramme.

Men hvem er det lige, der skal anvise et andet sted? Er det os borgere, der stiller spørgsmålstegn ved projektet? Er det kommunen? Nej, det er lodsejerne og de virksomheder, der ønsker at opføre solcelleparken, som har ansvaret for at finde egnede placeringer. Det er ikke borgernes opgave at finde alternative arealer, og det spørgsmål kan derfor ikke lægges over på os.

Hans Ole Steensig skriver også, at debatten handler om, hvorvidt vi som borgere og politikere kan løfte blikket fra vores egne lokale interesser og tage ansvar for helheden. Her har han fuldstændig ret. Men så forventer jeg også, at politikerne tager deres ansvar alvorligt.

Vi borgere har faktisk allerede taget ansvar. Hvis man læser høringssvarene til projektet, vil man opdage, at der ikke er mange, der grundlæggende er imod grøn energi eller solcelleparker. Det, vi stiller spørgsmålstegn ved, er, om et så omfattende projekt er tilstrækkeligt undersøgt, planlagt og belyst. Og det mener vi ikke, det er.

Vi har peget på konkrete fejl og mangler, efterlyst yderligere undersøgelser og forsøgt at komme med forslag til, hvordan udfordringerne kan løses. Men oplevelsen er desværre, at vores bekymringer og forslag ikke bliver taget alvorligt. Det er her, kommunen og politikerne skal træde i karakter. Det er deres ansvar at sikre, at undersøgelserne er fyldestgørende, at rapporterne er korrekte, og at der ikke mangler væsentlige oplysninger, inden der træffes en beslutning.

Så hvad skal der egentlig til, for at vi som borgere bliver mere positive over for grøn energi og måske også villige til at få en solcellepark som nabo?

Svaret er egentlig ret enkelt: En reel dialog.

En dialog mellem bygherre, lodsejere, naboer og kommune, hvor naboernes bekymringer bliver lyttet til og taget alvorligt. Hvor der er vilje til at undersøge problemerne og finde løsninger – ikke bare en proces, hvor borgerne får lov til at indsende et høringssvar, som efterfølgende ikke fører til mærkbare ændringer.

Det er svært at have tillid til processen, når der er så store økonomiske interesser involveret. For mens lodsejere og projektudviklere kan opnå økonomiske gevinster, er der ikke tilsvarende gevinster for de naboer, der skal leve med konsekvenserne. De risikerer i stedet gener, faldende ejendomsværdier og et lokalområde, der bliver mindre attraktivt at bosætte sig i.

Grøn Pulje bliver ofte fremhævet som en fordel for lokalsamfundet. Men pengene afhjælper ikke de konkrete gener for de mennesker, der bor spredt i landskabet tæt på anlægget. De penge, der tilføres gennem Grøn Pulje, kan være gode for de mindre bysamfund og fælles faciliteter, men de løser ikke problemerne for de naboer, der kommer til at bo med anlægget hver eneste dag.

Favrskov Kommune skal naturligvis bidrage til den grønne omstilling. Det er der ingen uenighed om. Men man kan heller ikke undgå at stille spørgsmålet, om kommunens interesse i Grøn Pulje, statslige tilskud og andre økonomiske gevinster kommer til at fylde så meget, at man glemmer at stille de nødvendige kritiske spørgsmål til projekterne.

Når man ikke får undersøgt konsekvenserne grundigt nok, ikke får lagt tilstrækkelige planer og ikke lytter til de mennesker, der kender lokalområdet bedst, er det naboerne, der står tilbage med problemerne.

Den dag, hvor dialogen bliver oprigtig, og hvor både kommunen og bygherren tager ansvar for at undersøge og beregne, hvad der reelt kan ske omkring et så stort anlæg som det ved Nr. Galten, vil det også være langt nemmere at skabe opbakning til projektet.

Det er nemt som politiker at sende ansvaret videre til borgerne og bede os anvise alternativer. Men det er altså også politikernes ansvar at sikre, at de projekter, der bliver fremlagt til politisk behandling, er ordentligt belyst. Det er deres ansvar at stille kritiske spørgsmål til rapporterne: Er de fyldestgørende? Er beregningerne korrekte? Er alle relevante forhold undersøgt? Er der fejl og mangler, som skal rettes, inden der træffes en beslutning?

Det er præcis det, vi naboer har forsøgt at gøre gennem vores høringssvar.

Vi er ikke modstandere af den grønne omstilling. Vi er modstandere af, at et projekt af denne størrelse skal kunne gennemføres med så mange ubesvarede spørgsmål, fejl og mangler og uden, at de mennesker, der bliver direkte berørt, oplever at blive hørt.

Så lad os få løst de problemer først. Det er ikke at bremse den grønne omstilling. Det er at tage ansvar for, at den bliver gennemført ordentligt.