Vores børn har brug for tryghed og stabil transport til skolen, men hvor længe skal vi vente?
Familie med børn, der har mistet deres mor og er flyttet til Favrskov Kommune fra en anden landsdel, efterlyser løsning på problemer med transport af deres børn til skole.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Efter sommerferien stod vores børn i den absurde situation, at de ikke kunne komme i skole. Busrute 115, som skulle bringe dem til og fra skole, kørte ikke på grund af chaufførmangel. Samtidig kører skolebussen ikke til Skjoldelev. Resultatet er, at vores børn ikke havde en reel mulighed for at møde i skole.
Vi oplevede manglende information om aflyste afgange, og en forventning om, at vi selv lagde ud for en taxa. Fra kommunens side bliver vi bedt om at udvise tålmodighed.
Men hvor længe?
For vores børn handler det ikke bare om transport. For mindre end et år siden mistede de deres mor, som de boede hos i en anden landsdel, og flyttede ind hos deres far og mig i Skjoldelev. De har måttet sige farvel til deres venner, deres skole, deres hverdag og til en stor del af deres familie. Hele deres verden er blevet vendt på hovedet.
Da sommerferien sluttede, havde de bare brug for én ting: en god start på et nyt skoleår. En mulighed for at falde til, skabe nye relationer og finde tryghed i en hverdag, som allerede har budt på mere modgang, end nogen børn burde opleve. I stedet mødte de usikkerhed og havde fravær fra skolen allerede fra første dag.
Kommunen har ikke blot en forventning om, at børn møder i skole. Kommunen har også et ansvar for at sikre, at de rent faktisk kan komme derhen. Det ansvar kan ikke skubbes over på familierne, når de nødvendige transportløsninger ikke er til stede.
Vi beder ikke om særbehandling. Vi beder blot om, at vores børn får samme mulighed for skolegang som alle andre børn.
Vi oplever stadig aflyste busafgange og manglende information om dette – så sent som i går og i forgårs kørte bussen ikke, og hver gang mister børnene undervisning, fællesskab og det sociale liv, som de så hårdt har brug for.
Vores store pige skal vente 58 minutter på skolebussen to gange om ugen for at komme hjem.
Tålmodighed er en rimelig forventning, når der arbejdes på en løsning. Løsningen er vi stillet i sigte til næste skoleår, men starter det bare forfra? Forsikringer får vi ikke.