Fra velfærd til nedværdigelse af syge borgere

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

I 2021 fik jeg en alvorlig hjerneblødning og endte i kørestol. Men mit største chok har været at møde en kommunal forvaltning i Norddjurs Kommune, hvor ordet ”service” er blevet et totalt fremmedord, og hvor syge borgere behandles som en ren udgift i et regneark.

Efter et medicinsk REMIND forskningsforløb er jeg kognitivt fuldstændig skarp og klar i dag. Derfor taler jeg højt nu. Min lægelige genoptræningsplan slår fast, at jeg skal have specialiseret neurologisk genoptræning. Da Norddjurs Kommune ikke råder over egnede trænere lokalt, tvinges jeg til at køre til Aarhus. Det kalder kommunen for et ”luksusvalg” og nægter at dække kørslen. Det koster mig over 5.000 kr. om måneden af min egen pension!

Da jeg søger om hjælp via Serviceloven, kvitterer en visitator med et koldt standardsvar, der fuldstændig ignorerer paragrafferne, og skubber i stedet sagen videre til Ankestyrelsens 10 måneders ventetid. Man håber reelt på, at borgeren knækker økonomisk eller opgiver i mellemtiden.

Forvaltningen eksisterer for borgernes skyld – ikke omvendt. At bryde loven, ignorere nye ansøgninger og trække sager i langdrag er ikke service. Det er systemisk magtmisbrug over for kommunens svageste. Kan direktøren og ledelsen på rådhuset virkelig forsvare denne umenneskelige sparepraksis?