100 nye sommerhuse i Dråby? Så skal vejen følge med og ikke bare trafikken
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Der er meget snak om trafikken både til Ree Park, Dråby og færgehavnen.
Nye Borgerlige vil foreslå, at vi nu løser disse problemer.
Er der nogle lokalpolitikere, der tør gå videre med Nye Borgerliges forslag?
Vi kan forlænge motortrafikvejen til Ree Park ud til sommerhusområdet i Dråby (det løser trafikproblemet i Dråby, hvis der kommer 100 sommerhuse).
Vejen fortsætter så ud til færgehavnen, så vi slipper for den massive kø igennem Ebeltoft (når færgen sejler).
Færgehavnen bør så udvikles med flere afgange.
Dette er en dyr løsning, men pengene kan tages fra naturkassen.
Vi behøver ikke bruge flere millioner på naturnationalparker eller marin nationalpark ved Ebeltoft.
Alle disse parker sættes på pause i 20 år. Så kan de tages op igen, når vi ved, om Fussingø og Gribskovs parker har haft indflydelse på naturen.
Vi kender alle de massive udfordringer om sommeren mod Ebeltoft, der hvor Kystvejen og Røndevej mødes ved Nøset.
Der er i flere år talt om lysregulering eller rundkørsel, men ingen har formået at løse denne problematik. Der kunne en omfartsvej hjælpe gevaldigt på.
Er der nogle lokalpolitikere, der tør gå videre med Nye Borgerliges forslag?