Aarhus brød med Rusland – Hvorfor gælder det ikke havnen?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Jeg er netop kommet hjem fra Kyiv, hvor jeg var med til at donere 11 gamle dieselbiler, som gør stor nytte i det ukrainske forsvar. De bruges til transport af mandskab og materiale helt ude i ”killzone”, hvor der konstant skydes mod alt, der bevæger sig.

Levetiden er uhyggelig kort både for de gamle biler men – meget, meget værre – også for soldaterne i dem.

Men heller ikke civilbefolkningen går fri. Alle konventioner tilsidesættes, og for eksempel angribes tog systematisk, selvom alle ved, at de er propfyldte med civile.

Så meget desto mere forundres man over den ubegribelige blindhed, Aarhus Byråd lægger for havnen, når det gælder at tilbyde MSC en containerterminal på vort knappe havneareal.

Da Rusland invaderede Ukraine i 2022, trak verdens store containerrederier sig fra landet. Mærsk, CMA CGM, Hapag-Lloyd, ONE og Zim indstillede deres ruter til Rusland, og selv kinesiske Cosco trak sine faste ruter tilbage. Ét stort rederi valgte at blive, nemlig MSC.

Fire år senere er MSC ifølge fagmediet Lloyd’s List fortsat det vigtigste globale containerrederi, der betjener Rusland. I Vladivostok, som i dag er Ruslands største containerhavn, står MSC og sydkoreanske Sinokor tilsammen for over 40 procent af den planlagte kapacitet.

I Sankt Petersborg har rederiet udvidet sine forbindelser, og det er MSC, der sætter de største skibe ind på havnen. Lloyd’s List konkluderer, at Ruslands containerhandel har vist sig bemærkelsesværdigt modstandsdygtig over for sanktionerne. Den største globale aktør i den handel er MSC.

MSC oplyser, at trafikken sker i fuld overensstemmelse med sanktionerne. Det har jeg ingen grund til at betvivle. Men lovligt og rigtigt er ikke det samme.

Som Ruslandsforsker Flemming Splidsboel Hansen fra DIIS har udtalt til B.T.: MSC er ikke ansvarlige for krigen, men rederiet er med til at holde den russiske økonomi kørende. Og andre virksomheder har netop sagt nej, selvom handlen var lovlig.

Det er dette rederi, Aarhus Havn har valgt som partner på den nye Omniterminal. Gennem sit terminalselskab TIL skal MSC have en langsigtet position i Danmarks største erhvervshavn – en havn, der ejes af aarhusianerne, og som er kritisk infrastruktur for hele landet.

Så hvorfor ønsker Aarhus at overlade driften af kritisk dansk infrastruktur til det globale rederi, der valgte at blive i Rusland, da næsten alle de andre gik?

Spørgsmålet bliver ikke mindre påtrængende, når man ser på, hvordan Aarhus ellers har forholdt sig til krigen.

Et enigt byråd opsagde i marts 2022 venskabsbyaftalen med Sankt Petersborg. Kommunen gennemgik sine investeringer og leverandører for russiske forbindelser.

I 2023 indgik Aarhus en venskabsbyaftale med Lviv, og den daværende borgmester og rådmand rejste til Ukraine for at forberede et hjælpeprogram.

Det var rigtige beslutninger, og de blev truffet på tværs af partierne.

Og i år har kommunen skrevet ind i lejekontrakten med AGF om det nye stadion i Kongelunden, at det er væsentlig misligholdelse, hvis klubben kommer på russiske hænder. Så falder kontrakten. Det er en af kun to misligholdelsesgrunde i kontrakten. Den anden er, at AGF ikke betaler.

Med andre ord: Aarhus har opsagt venskabet med Sankt Petersborg og sikret sig, at et fodboldstadion aldrig kan ende hos ejere med forbindelse til Rusland. Samtidig vil den offentligt ejede havn gøre et rederi, der udvider sine ruter fra netop Sankt Petersborg, til langsigtet partner i byens største infrastrukturprojekt.

Jeg kan allerede forudsige modsvaret: MSC er ikke russisk. Rederiet er schweizisk-italiensk, og EU’s regler om offentlige kontrakter med russiske aktører, som AGF-klausulen bygger på, rammer ikke MSC.

Det er juridisk set korrekt. Men det er netop pointen. Opsigelsen af venskabsbyen var ikke jura, og AGF-klausulen var ikke kun jura. Begge var udtryk for en holdning til, hvem Aarhus vil binde sig til, så længe Rusland fører krig mod Ukraine.

Skal den holdning betyde noget, kan den ikke stoppe ved paragraffens ordlyd. Og den kan slet ikke gælde et fodboldstadion, men ikke en containerterminal.

Aarhus Havn svarede sidste år B.T., at havnen nægter russiske skibe adgang og overholder alle sanktioner. Det er fint, men det besvarer ikke det grundlæggende spørgsmål, om det stemmer overens med byens egne værdier at gøre netop dette rederi til strategisk partner.

Det bør havnens bestyrelse og byrådet svare klart på, før der tages endelig stilling til Omniterminalen.

Aarhusianerne har krav på at vide, om byens værdier kun gælder på stadion, men ikke på havnen.