Nu gik det lige så godt – bortset fra giften i grundvandet
Vi kan ikke drikke undskyldninger. Politikerne må sætte grænser for forureningen, også selv om det gør nogle sure, mener Enhedslistens Peter Kjær.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Når regnen falder på jorden i Skanderborg, trænger noget af vandet ned i jorden, hvor det over en årrække siver nedad.
Små partikler og kemiske forbindelser siver med ned, men de bliver undervejs forhåbentlig ”fanget” af andre partikler eller bakterier i jordlagene.
På et tidspunkt støder vandmolekylerne på et ler- eller kalklag, der er så tæt, at jorden ovenover bliver mættet med vand. Det er heldigt, for så kan vi pumpe det fineste drikkevand op fra disse grundvandsmagasiner.
Så gavmildt har naturen indrettet det for os borgere i Skanderborg.
Vi skal bare sørge for ikke at ødelægge kredsløbet. Det er desværre ikke lykkedes for godt, så nu bliver vi nødt til at gøre noget. Vi bliver nødt til at påtage os selv et ansvar og pålægge hinanden begrænsninger. Der ophobes desværre flere og flere giftige stoffer i grundvandsmagasinerne, fordi vi over årene har udledt stofferne på jorden.
Når vi ikke alle selv kan finde ud af at undgå at forurene jorden og dermed grundvandet, så må nogen jo gøre noget. Nogle af dem, der allerførst må gøre noget, er de valgte politikere – det er de jo netop valgt til.
Så må der laves nye regler om udledning af kvælstof og fosfor blandt andet, med påbud og forbud og afgifter og anklager og bøder og udskamning og træheste og fængsel og fanden og hans pumpestok
Når et frø falder på jorden i Skanderborg, kan det spire og vokse til en plante, hvis der er vand, lys og næring. Når planten visner og dør, bliver den nedbrudt til næring for nye planter. Bliver planten spist af et vildt dyr, ender det ad omveje alligevel med, at alt fra planten i den sidste ende bliver nedbrudt til næring for nye planter.
Det kredsløb har fungeret upåklageligt i årtusinder, så det skal vi passe på.
Når der udledes for mange næringsstoffer på jorden i Skanderborg, siver overskuddet ud i søer og vandløb og derfra ud i fjorde og farvande. Næringsstofferne giver algeopblomstring og derefter iltsvind, som tager livet af det meste.
Så må der laves nye regler om udledning af kvælstof og fosfor blandt andet, med påbud og forbud og afgifter og anklager og bøder og udskamning og træheste og fængsel og fanden og hans pumpestok.
Og så er der nogle, der bliver sure, fordi de ikke må fortsætte som hidtil, for nu gik det lige så godt. Om 50 år er der sikkert også nogle, som bliver glade, men de siger ikke så meget endnu.