Jeg vil flytte hjem til Djursland, men lokalplan 474 får mig til at tøve
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Jeg er vokset op i Dråby, en lille landsby uden for Ebeltoft, i et område kendetegnet af alt det bedste Vandkantsdanmark har at byde på – sandstrande, grønne skove og hyggelige landsbyer med stærke, lokale fællesskaber. Det gør Ebeltoft til en populær sommerdestination for turister. Det er dejligt, at så mange har lyst til at besøge Ebeltoft og det smukke kystlandskab på Mols og Helgenæs – det bringer liv i gaderne, handel i butikkerne, besøgende på museerne og pjaskende børn i vandkanten. Efter en lang og grå vinter, hvor mange butikker og caféer er lukkede, er liv i gaderne et velkomment syn for en 27-årig som mig. Men en udvidelse af turismen øger også presset på det landskab og de fællesskaber, som både tilflyttere og fastboende værdsætter.
Politikere i Syddjurs ser desværre ud til at have mere travlt med at øge turismen, frem for at gøre Ebeltoft og omegnen mere attraktiv for permanente tilflyttere. Lokalplan 474 er et forslag til et stort sommerhusområde ved Dråby Strand med 108 kæmpesommerhuse, som jeg frygter vil true fundamentet for et trygt, stærkt og naturskønt landsbysamfund. Her vil de mange nye turister lægge yderligere pres på den allerede stigende trafik gennem Dråby og på den bevaringsværdige kystnatur ved Dråby Strand.
Politikere i Syddjurs ser desværre ud til at have mere travlt med at øge turismen, frem for at gøre Ebeltoft og omegnen mere attraktiv for permanente tilflyttere
Det er et politisk ansvar at styrke og sikre både natur og lokale fællesskaber. Derfor er det foruroligende, at der i beslutningsgrundlaget for lokalplan 474 ikke er foretaget en grundig landskabsanalyse af relevante parametre, herunder trafik, natur, klima, biodiversitet og visuel effekt. Hvis det politiske argument for en turismebaseret tilgang til udvikling i Syddjurs Kommune er økonomisk vækst, så mener jeg, at man som politiker i Vandkantsdanmark bør tænke mere langsigtet, bæredygtigt og fællesskabsopbyggende på borgernes vegne.
Permanente beboere, der har tilknytning til deres lokalsamfund og lokale natur, er en uvurderlig ressource, fordi de har direkte interesse i at engagere sig i og forbedre deres omgivelser. Her tænker jeg på børnefamilier, der gerne vil have rent bade- og drikkevand, forældre, der hjælper til i foreningslivet, ældre, der er frivillige i genbrugsbutikkerne, og unge mennesker, som starter nye initiativer og virksomheder, der er til gavn for alle os andre. Maltfabrikken, fællessang, Æblefestival, caféer på havnen, Grobund, Glasmuseet og Fregatten Jylland – de blev ikke startet af turister, men af lokale ildsjæle.
Når jeg tager hjem til Ebeltoft genkender jeg ofte de samme ansigter, jeg så i gadebilledet fra min barndom. Jeg genkender den ældre dame, der tog samme bus som mig for at handle ind i Kvickly, mine barndomsvenners søskende, og klassekammerater fra folkeskolen, som nu selv er blevet forældre, butiksansatte eller virksomhedsejere. Selvom vi ikke altid får hilst på hinanden, så skal vi ikke undervurdere, hvor vigtigt det er at føle sig kendt af sit lokalsamfund. Det fostrer tryghed, lokalt forankret ansvar for sine omgivelser og medmennesker og ikke mindst en følelse af fællesskab.
I dag bor jeg selv i Skotland i en mindre by på landet. Min mand og jeg har ofte samtaler om, hvorvidt vi skal flytte til Djursland i den nære fremtid. Her er faktorer som adgang til ro og frisk luft i naturen, fællesskaber og kulturliv helt centrale for, hvor vi kan se os selv blive forældre, starte virksomheder og blive gamle sammen. Jeg tror ikke, vi er alene om at se et stort potentiale i Ebeltoft og de omkringliggende landsbyer. Syddjurs Kommune har derfor en unik mulighed for at bygge videre på den interesse. Ved at finde en bedre balance mellem bæredygtig turisme, naturbeskyttelse og stærke lokalsamfund kan kommunen forstærke de kvaliteter, der får folk til at vælge Vandkantsdanmark frem for byen.