Fortsæt til indhold

Slagter har atter en glad smiley

Nu er der igen styr på dokumentationen hos Alt i Kød.

Favrskov

Fødevarerejseholdet har nu foretaget en opfølgende kontrol hos slagter-virksomheden Alt i Kød i Hammel. Det har resulteret i en helt glad smiley.

Dermed er der rettet op på de forhold, som 11. september gav virksomheden en sur smiley og en bøde på 10.000 kroner.

Det, som Fødevarestyrelsen slog ned på i forbindelse med den sure smiley, var Alt I Køds manglende dokumentation på dels oksekød, lam og rødspætter. Derfor blev der ved det seneste besøg 7. december også undersøgt, om virksomheden kunne dokumentere anprisningerne ’dansk’ og ’wagyu’ for kraftben og burgerbøffer – og det kunne Alt i Kød altså.

Dermed vender mundvigene atter helt opad på smileyens ansigt.