Forsangeren sidder i kørestol, og Hugo på beatbox er lam fra halsen og ned

»Hvad siger I så til Hammels nye store band?«

Spørgsmålet er egentlig overflødigt, for publikum har allerede givet deres svar til kende med et langt og stort bifald, klappen og hujen. De har netop været vidne til debutkoncerten med ”TDV Band – Danmarks eneste band for senhjerneskadede”.

Bandet består af personale samt borgere, der bor eller kommer på Tagdækkervej, som er et bosted og aktivitetstilbud i Hammel for borgere med erhvervet hjerneskade.

Forsangeren Jakob sidder i kørestol, og et af de andre bandmedlemmer, Hugo, er lam fra halsen og ned. Han bidrager med sang og beatbox, hvor man med sin stemme gengiver lyden af trommer. Flere af de andre borgere med erhvervet hjerneskade er trommeslagere i bandet, som bliver hjulpet på vej af personale på guitarer, trommer og sang. Og der er knipsemanden, der sidder i kørestol og knipser til musikken. Medlemmerne af bandet bidrager med, hvad de hver især kan.

»I er sindssygt gode.«

Den første sang på TDV Bands playliste er Kim Larsens Joanna med forsanger Jakob Hvid Jensen og socialpædagog Marianne Fog, der står i spidsen for bandet, på vokal.

”Ta’ mig med til Joanna/Ta’ mig med ta’ mig med ta’ mig med/Hvis det er der, hvor man ikke bare/Ska’ passe sig selv.”

Efter omkvædet råber Marianne:

»Kom så, giv den gas trommeslagere. I er bare sindssygt gode. Hvad siger du, Jakob?«

Jakob er tydeligvis helt enig, og trommeslagerne giver den gas. Hugo mener dog, der mangler nogle bajere.

Næste sang er på engelsk. Det er Eagles’ udødelige klassiker Hotel California fra 1977.

”Welcome to the Hotel California/Such a lovely place/Such a lovely face,” synger Marianne og Jakob, inden trommeslagerne igen bliver opfordret til at give den gas.

Koncerten fortsætter med en dansk klassiker, Mormors Kolonihavehus – »og vi tager den lige én gang til, er du her, Jakob?«

”Det var et liv i sus og dus/I mormors kolonihavehus/I mormors kolonihavehus”.

Mikrofonen går på tur

Herefter bliver mikrofonen givet videre til trommeslager Karsten Møller, der ifølge Marianne kan andet end at sige bop bop og tromme. Med hjælp fra en af medarbejderne i bandet, der holder mikrofonen, sætter Karsten og resten af bandet endnu mere gang i festen med Bamses ”I en lille både der gynger.”

Herefter følger ”Stand by me”, inden mikrofonen igen skifter hånd. Denne gang til Hugo eller rettere sagt en ansat, der holder mikrofonen for Hugo, som er lam fra halsen og ned.

»Hugo har fået en helt særlig rolle i vores band,« fortæller Marianne.

Med hovedet på skrå synger han Otto Brandenburgs ”Susanne, Birgitte og Hanne”, hvor tekstlinjen ”Alle piger er glade for sømænd” bliver til ”Alle piger er glade for Hugo.” I slutningen af sangen slår Hugo over i sit speciale, beatbox.

»Vi skal have mikrofonen sendt videre endnu en gang. Denne gang til Lene Kruse, vi skal ud at cruise. Hej Lene, har du lyst til at sige noget,?« spørger Marianne.

»Nej.«

»Har du lyst til at synge?«

»Ja!«

Lene får mikrofonen og giver den fuld gas til den sidste sang til TDV Bands debutkoncert. Det er Thomas Helmigs sjæler Malaga, der får lov at afslutte koncerten, inden jublen bryder løs blandt publikum, der har hygget sig ved bordene med kaffe og kage.

John D Band

På de forreste stolerækker foran scenen sidder medlemmerne af John D Band, der ligesom TDV Band er et usædvanligt band, der beskriver sig selv som et østjysk handicap garagerock band opkaldt efter en flot grøn traktor.

John D Band har eksisteret i mange år og spillet sammen med og udvekslet erfaringer TDV Band, så Marianne kalder John D Band på scenen for at give et ekstranummer sammen med TDV Band. Bagefter tager garagebandets trommeslager mikrofonen for at takke og rose Danmarks eneste band for senhjerneskadede.

»Godt gået. Det er utroligt fedt, vi har fået lov til at inspirere jer.«

Ad helvede til

Til allersidst retter Marianne en tak til Per, der har været konferencier til koncerten. Per er ikke selv med i TDV Band, men har været med på sidelinjen, siden bandet blev etableret og begyndte at øve to gange om ugen.

»Per, du har været med, siden vi startede for tre måneder siden. Jeg ved ikke rigtig, hvordan det lød...,« siger Marianne, inden Per afbryder:

»Ad helvede til, men de har fået styr på det nu.«