"Kattemor": Både mennesker og katte har brug for empati og forståelse

For snart 20 år siden var gode råd dyre for Helle Christensen fra Laurbjerg. Problemer med ryggen gjorde, at hun ikke kunne holde til sit arbejde som social- og sundhedsassistent, som hun ellers var glad for. Hendes passion for katte skulle vise sig at blive løsningen på hendes arbejdsmæssige udfordringer. En lokal veterinær sygeplejerske opfordrede hende til at åbne en kattepension. Han vidste, at folk i nærområdet havde behov for et sted, hvor de i trygge rammer kunne få deres katte feriepasset.

I dag får Kattely gæster fra hele Jylland og Fyn.

Begyndte fra scratch

Kattepensionen blev bygget op fra bunden. Helle og hendes mand, Jens, ryddede en grund med træer, støbte fundament på grunden og byggede i naturmaterialer det hus, der skulle blive til Kattely. Tanken bag var, at så meget som muligt blev fremstillet i materialer, der afspejlede naturen. Der blev savet kalmarplanker som facadebeklædning og også til husets vindueskarme.

I dag rummer Kattely 28 værelser på hver to-tre kvadratmeter. Værelserne har varme i gulvet, liggepladser i flere niveauer og fri udgang til en overdækket terrasse. Alt er skabt med kattens behov som omdrejningspunkt. Hovedparten af værelserne er afskærmede enkeltværelser, der skal sikre, at gæsterne ikke stresser hinanden.

»Mit fokus er, at kattene har det godt, og at vi tager hensyn til dem. Det er for eksempel vigtigt at omgås dyrene med et roligt kropssprog og give nye gæster tid til at lande og blive trygge. Katte er vanedyr, og det viser sig blandt andet ved, at gæster, der har været på pensionen før, straks løber hen til deres gamle værelse, når de ankommer,« fortæller Helle Christensen.

Hjemlig duft

For at være med til at skabe de bedste betingelser for gæstens ophold er det vigtigt, at ejeren bringer noget med, der dufter af ”hjemme”. For eksempel har katten Thomas, der er stamgæst på Kattely, sine egne tæpper med. Han ligger øverst oppe i hulen på sit værelse og holder søvnigt øje, mens Helle Christensen fortæller.

»Katte er vanedyr, og alle har de individuelle behov. Nogle spiser straks, når de ankommer, mens andre bliver køresyge under transporten og derfor spiser senere. Ligeledes må nogle ejere bringe deres firbenede vens eget foder med, så dårlig mave ikke kommer til at præge opholdet på Kattely.«

En sort kat

Ligesom mennesker kan katte blive akut stressede. Stress kan vise sig ved, at katten gemmer sig i sin hule, gør sig så lille som muligt og hvæser eller brummer. Sker det, går Helle Christensen på ”kattepoter” for at genvinde gæstens tillid. Samtidig er det vigtigt for hende at finde årsagen til den firbenedes frustration.

»Vi havde en gæst, der blev meget stresset. Det viste sig, at grunden til stressen var en sort kat, der boede i værelset overfor. Gæsten var ofte blevet trynet af en sort kat derhjemme og blev derfor bange for den sorte kat overfor. Vi flyttede selvfølgelig straks den stressede gæst til et andet værelse.«

Praktikanter

Kattely har gennem tiden haft mange praktikanter. Ud over erhvervspraktikanter kan det være unge mennesker, der trænger til at komme lidt væk fra skolen. Der er også mennesker med fysiske eller psykiske udfordringer, som kommer i kortere eller længere periode og hjælper til nogle timer hver dag. Helle Christensen finder en glæde ved at hjælpe praktikanterne med at få positive oplevelser ind i deres hverdag.

»Vi har alle brug for at være en del af et fællesskab, der betyder noget. Når man er i praktik her, skal man føle sig velkommen og mærke, at vi faktisk har glædet os til, at man kommer. Samtidig skal man også melde afbud, hvis man ikke kan komme. Man må ikke bare blive væk. Ellers kan jeg gå og blive bekymret for, om der er sket noget.«

Kattepensionen får også ofte besøg af frivillige kvinder, der hjælper med at nusse gæsterne og give dem nærhed og omsorg. Ligeledes har Helle Christensen faste ansatte og studerende, der kommer og hjælper. De tager ansvaret for Kattely, når Helle Christensen i foråret og efteråret selv rejser på ferie.

Fællestræk og forskelle

Helle Christensen ser mange ligheder mellem mennesker og katte. Katte kan føle tillid, hengivenhed, frygt, angst, irritation og frustration, ligesom mennesker kan. Samtidig mener hun, at vi skal passe på med at menneskeliggøre vores pelsede venner, fordi de følger deres instinkter. Hun stiller sig tvivlende over for, om katte eksempelvis kan føle jalousi.

»Min egen kat, Uvar, er knyttet til mig, så længe jeg behandler ham ordentligt. Det er mig, der giver ham mad, og mig, der er den rutineperson, som giver ham tryghed. Jeg mener, at katte kan føle tillid og hengivenhed. Andre ligheder, jeg ser mellem os og dem, er, at både mennesker og katte har brug for empati og forståelse. På den måde kan vi spejle os i kattens væsen.«

Der er mange, der opfatter deres kat som en slags læremester. Hvad lærer du af at være sammen med katte hver dag?

»Det er det med at have respekt, og det gælder jo sådan set overalt, hvor man er sammen med andre. Hvis du vil have noget igen fra katten, skal du respektere den. Kattens spinden kan give os mennesker en følelse af ro, men den spinder som oftest kun, når den er veltilpas.«

Bekymrede ejere

Mange katteejere savner deres firbenede ven, når de er på ferie. Derfor skriver folk ofte og spørger, hvordan det går. Helle Christensen skriver altid tilbage og sender gerne fotos med, hvilket mange også gerne vil have. En mor erfarede dog, at hendes barn kom til at savne sin kat ekstra meget, da de fik tilsendt et billede fra Kattely. En anden familie havde taget familiefotos med hjemmefra, da deres kat skulle på ferie på pensionen.

»De to drenge spurgte, om de ikke godt måtte hænge billederne op på kattens værelse, fordi de var bange for, at den ikke kunne kende dem, når de kom hjem. Selvfølgelig fik de lov til at hænge dem op. Det skal ikke være mystisk for børn at aflevere deres ven, men det kan især være svært for mindre børn. Derfor har vi tit tegninger, navneskilte og fotos hængende på gæsternes værelser.«

Fuldt booket pension

Helle Christensen nyder, at hun hver dag arbejder med det, hun brænder for. Året rundt har hun masser af gode oplevelser med sine gæster, der tæller alt fra almindelige huskatte over siamesere til norske skovkatte. I højsæsonerne, der ligger i skolernes sommerferie og juleferien, er der altid fuldt booket på Kattely. Allerede i november 2023 måtte Helle Christensen oprette venteliste til den kommende sommerferie. De fleste værelser bliver i højsæsonen hurtigt optaget af ”gamle stamgæster”, der kommer så langt væk fra som Skagen og Svendborg. Hun bryder sig ikke om, når hun må sige nej til familier, hvis katte har været gæster hos hende år efter år, men det sker desværre indimellem.

»Jeg synes jo, at de katte, der har været her i mange år, ligesom også hører til her. Så hvis deres ejere er for sent ude med at booke, kan jeg godt blive lidt ked af det og tænker på, hvor kattene så skal hen.«

Livsværk

Helle Christensen synes, at hun i mange år har haft verdens bedste arbejde. Hvor længe hun fortsætter med at drive Kattely, ved hun endnu ikke. Sikkert er det dog, at hun ikke er bange for en dag at skulle stå og ikke ane, hvad hun skal tage sig til.

»Jeg elsker at opholde mig i naturen, min blomsterbinding og selvfølgelig mine katte og min hund, så jeg har masser af interesser. Og en dag bliver jeg nok også mormor.«

Hvad fremtiden bringer, må tiden vise. Hvorom alting er, står det klart, at Kattely er blevet Helle Christensens livsværk.