Fortsæt til indhold

Politiet slæbte tv og lamper ud af bil efterladt ved tankstation

To betjente undersøgte nøje indholdet i en bil, som stod efterladt ved tankstation i Hammel.

Favrskov

Man mødte et lidt pudsig syn, hvis man skulle have benzin på bilen onsdag morgen 21. august ved OK Tanken ved Hollandsvej/Hammelvej i Hammel.

En Ford med en smadret rude foran i passagersiden var simpelthen efterladt ved standerne. I bilen var en del forskellige sager, blandt andet hvad der ligner en hvid PH lampe, et tv, tøj og en taske.

Da Lokalavisen Favrskov kom forbi tankstationen klokken 9.30, var bilen blevet trukket væk fra standerne og to betjente i gang med at undersøge den.

På jorden havde betjentene lagt adskillige stykker tøj, en udendørs lampe og nøgler. De hev også et fjernsyn på en høj fod ud af Forden og fik med lidt besvær placeret det i politibilen.

Foto: CSJ

Også en mindre musikafspiller og en taske blev taget ud af bilen, undersøgt og fotograferet.

Foto: CSJ

Østjyllands Politi fik anmeldelsen om den efterladte bil klokken onsdag klokken 07.44.

»Anmeldelsen går på en bil med en knust rude, som holder parkeret ved tankstationen, og det virker mistænkeligt. Vi sender betjente afsted for at undersøge det nærmere, men kan ikke sige mere på nuværende tidspunkt,« fortalte Emil Enemark Sørensen, kommunikationsrådgiver hos Østjyllands Politi, til Lokalavisen onsdag formiddag.

Det har ikke været muligt for Lokalavisen at få nærmere oplysninger om sagen inden avisens deadline. Vi håber dog inden længe at komme igennem til Østjyllands Politi og få mere info. Følg med på vores hjemmeside.

Foto: CSJ
Foto: CSJ
Foto: CSJ
Foto: CSJ
Foto: CSJ
Foto: CSJ
Foto: CSJ