Fortsæt til indhold

Mor og 7-årig søn krydsede fodgængerfelt foran bil: Så gjorde bilist noget rystende

En bilist kørte aggressivt frem mod mor og barn i fodgængerfelt i Næstved.

Krimi
Arkiv

Politiet leder efter vidner til en episode, der fandt sted tirsdag eftermiddag ved 14-tiden i krydset ved Østre Ringvej og Kildemarksvej i Næstved.

Her kom en 36-årig kvinde og hendes 7-årige søn gående. De krydsede Østre Ringvej i fodgængerfeltet, da en nyere sort bil først gassede voldsomt op og efterfølgende kørte frem og ramte drengen på benet - heldigvis uden at han kom noget til.

Føreren af den sorte bil beskrives af kvinden som en mand i 50'erne. På passagersædet sad tilsyneladende en kvinde med asiatisk udseende.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi hører meget gerne fra eventuelle vidner, der overværede situationen eller har oplysninger i sagen. Ring på telefon 1-1-4.

jn