Politi massivt til stede efter muligt skyderi
Omkring klokken 16 onsdag eftermiddag kunne Fyns Politi meddelte, at man var mødt talstærkt op i Vollsmose efter forlydender om et skyderi.
Ved 16-tiden onsdag var Fyns Politi massivt til stede i Vollsmose efter forlydender om et skyderi omkring Center Øst.
Det kunne Fyns Politi meddele på Twitter for godt en time siden.
Der er dog ifølge politiet ingen meldinger om tilskadekomne.
Cirka klokken 16.30 kunne Fyns Politi så berette, at man i forbindelse med det mulige skyderi i Vollsmose også var til stede ved krydset ved Ørbækvej nær Rosengårdcentret.
Her er én person blevet anholdt.
Efterfølgende har Fyns Politi meddelt, at man lige nu har travlt med at få klarlagt, hvad der er sket i Vollsmose samt i forbindelse med anholdelsen ved Rosengårdcentret.
»Vores fokus er på borgernes tryghed og sikkerhed. Så snart vi har nyt, melder vi det ud,« lyder det fra Fyns Politi på Twitter.
For mindre end en uge siden valgte Fyns Politi at forlænge en visitationszone i selvsamme område.
En visitationszone, som indtil videre har været i over to måneder.
Det skriver B.T.
Den seneste tids skudepisoder i området omkring Vollsmose har ifølge Fyns Politi relationer til en verserende bandekonflikt mellem forskellige grupperinger.
Seneste opdatering fra politiet går på, at der er i alt er blevet anholdt otte personer i forbindelse med det mulige skyderi omkring Center Øst.
»Vi har anholdt yderligere seks personer ved Rosengårdcentret og endnu en person er andet sted i Odense, så vi nu har anholdt otte personer i forbindelse med forlydendet om skud i Center Øst i Vollsmose. Vi har fortsat fuldt fokus på at sikre trygheden og sikkerheden for borgerne,« lyder det fra Fyns Politi på Twitter.
Lokalavisen følger sagen …