Voldsomt rambuktyveri i nat: Bakkede ind i smykkeforretnings vinduesparti
Natten til mandag blev en smykkeforretning på Strøget i København udsat for et rambuktyveri.
En smykkeforretning i indre by København er natten til mandag blevet udsat for et rambuktyveri.
Det bekræfter vagtchefen ved Københavns Politi mandag morgen ifølge B.T. over for Ritzau.
Der er tale om smykkeforretningen Hvelplund, der ligger på Østergade.
En bil skulle angiveligt have bakket ind i forretningens vinduesparti for at skaffe sig adgang til smykkerne.
Politiet modtog anmeldelsen klokken 4.06 natten til mandag.
Teknikere er i gang med at undersøge gerningsstedet – mandag morgen har politiet endnu ikke et større overblik over, hvad der er blevet stjålet, meddeler Ritzau.
En del af Strøget i København er i øjeblikket afspærret på grund af politiets arbejde på stedet.
Lokalavisen følger sagen …