Fortsæt til indhold

Massiv efterforskning på to adresser: To anholdte og sigtet for drab – men ingen spor af Mia

Efterforskningsleder og vicepolitiinspektør Frank Olsen fortæller, at der endnu ikke er fundet spor af den 22-årige Mia Skadhauge Sten på de to pågældende adresser i det nordjyske. Men formodningen om, at der skulle være sket en forbrydelse er kun blevet styrket, understreger han.

Krimi
af

To nordjyske mænd på 36 år er onsdag blevet anholdt af Nordjyllands Politi – begge er sat i forbindelse med sagen om den savnede Mia Skadhauge Sten, der forsvandt natten til søndag. Politiet arbejder i øjeblikket på to adresser i henholdsvis Østervrå og Flauenskjold.

Især på sidstnævnte adresse er politiet onsdag eftermiddag massivt til stede.

Det kunne Nordjyllands Politi oplyse i en pressemeddelelse onsdag, hvor det samtidig fremgik, at de to 36-årige mænd begge var sigtet for drab.

Politiet har dog endnu ikke fundet spor af den 22-årige Mia Skadhauge Stevn på de pågældende adresser.

Det fortæller vicepolitiinspektør og efterforskningsleder Fransk Olsen over for Lokalavisen.

»Nej, det har vi ikke endnu … det er for tidligt at sige noget om. Der vil gå et stykke tid endnu. Nu skal vores kriminalteknikere først foretage deres undersøgelser, og så skal adresserne ransages bagefter. Der kommer til at gå nogle timer endnu,« siger efterforskningsleder Frank Olsen.

I har onsdag anholdt to mænd og sigtet for dem for drab – men Mia er fortsat ikke fundet. Hvordan hænger det sammen – hvad gør, at I vælger at sigte dem for drab?

»Vi bevæger os ind i det fjerde døgn nu, hvor vi ikke har hørt fra Mia. Så formodningen om, at der er sket en forbrydelse, er kun blevet styrket i takt med jo længere tid der er gået, hvor vi ikke har hørt fra hende. Mia bliver beskrevet som en omsorgsfuld pige, der altid giver besked til enten veninder eller sine forældre om, hvor hun er. Så er det højst usædvanligt, at hun ikke har givet lyd fra sig. Og vi kan i dag konstatere, at vi har fundet den bil, som angiveligt har samlet hende op på Vesterbro (i Aalborg, red.), og vi har samtidig anholdt to mænd i sagen – derfor sigter vi dem også for drab. Så må de nu redegøre for deres færden (natten til søndag, red.),« siger Frank Olsen.

Ifølge Nordjyllands Politi er det intens efterforskning kombineret med videomateriale samt henvendelserne fra borgerne om den mørke bil, der samlede Mia Skadhauge Stevn tidligt søndag morgen, der ledte politiet på sporet af de to pågældende personer.

»Det lykkedes simpelthen ved hårdt arbejde med overvågningsvideoer og henvendelser fra offentligheden. Så har vi dertil kunnet lægge puslespillet og dermed finde frem til et registreringsnummer på bilen, som altså angiveligt har samlet Mia op på Vesterbro,« siger efterforskningslederen.

Anholdelserne af de to 36-årige mænd forløb stille og roligt – og uden den store dramatik – fortæller Frank Olsen.

Har I fundet nogen våben eller andre indikationer på, at der skulle være tale om drab?

»Nej, det har vi ikke. Vi har som sagt fundet bilen. Det er formentlig den, som har samlet Mia op Søndag morgen,« siger Frank Olsen.

De to mænd, der er anholdt for drab på Mia Skadhauge Stevn, fremstilles torsdag formiddag klokken 11.00 i grundlovsforhør ved Retten i Aalborg.

Det bekræfter anklager Mette Bendix ifølge Ekstra Bladet over for Ritzau.

Politiet er massivt til stede på en adresse i Flauenskjold ...

Foto: presse-fotos.dk
Foto: presse-fotos.dk
Foto: presse-fotos.dk