Fortsæt til indhold

Politiet bekræfter: Mia er fundet død

22-årige Mia Skadhauge Stevn, der forsvandt i Aalborg sidste weekend, er død. Det oplyser Nordjyllands Politi efter retsmedicinske undersøgelser har identificeret Mia ud fra ligdele fundet i skoven.

KrimiArtiklen opdateres

Nordjyllands Politi bekræfter lørdag formiddag, at den 22-årige Mia Skadhauge Stevn, der forsvandt under en bytur i Aalborg sidste weekend er død.

Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

Mia Skadhauge Stevn er fundet død i Dronninglund Storskov, og det er blevet endelig bekræftet af retsmedicinske undersøgelser, skriver politiet. Vicepolitiinspektør Frank Olsen fra Nordjyllands Politi udtaler.

»Politiets undersøgelser i Dronninglund Storskov pågår fortsat, men vores forventning er, at de afsluttes sidst på dagen. Derfor vil man stadig se politi i området og andre steder som følge af politiets efterforskning.«

De pårørende er underrettet.

Torsdag fandt Nordjyllands Politi ligdele i Dronninglund Storskov, som de formodede var fra Mia Skadhauge Stevn.

De retsmedicinske undersøgelser, der er foretaget, bekræfter nu, at der er tale om Mia Skadhauge Stevn, der er fundet i Dronninglund Storskov.

På Lokalavisens live-blog kan du få overblikket over forløbet i efterforskningen på Mia Skadhauge Stevn.

Opdateres...