Fortsæt til indhold

10-årig død i alvorlig ulykke

Politiet er fortsat til stede på Gamle Landevej ud for Herstedøster Skole i Albertslund, hvor der tidligere på dagen skete en alvorlig ulykke, som har kostet e 10-årig dreng livet.

Krimi
jwh

En alvorlig ulykke har mandag eftermiddag kostet en blot 10-årig dreng livet, oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Kl. 14.02 modtog Københavns Vestegns Politi anmeldelse om, at en person var blevet påkørt på Gamle Landevej ud for Herstedøster Skole i Albertslund. Det viste sig, at der var tale om en 10-årig dreng, som var blevet alvorligt kvæstet. Drengen blev kørt på hospitalet med ambulance, men blev efterfølgende erklæret død, oplyser politiet i pressemeddelelsen.

Politiet er fortsat i gang med at klarlægge de nærmere omstændigheder, hvor en bilinspektør er indkaldt til ulykkesstedet. I forbindelse med efterforskningen er politiet i gang med at afhøre en 46-årig bilist, der var involveret i ulykken.

Den afdøde dreng var elev på den nærliggende Herstedøster Skole, og derfor er lokalpolitiet i samarbejde med Albertslund Kommune lige nu på skolen.

»Drengens nærmeste pårørende er underrettet og Københavns Vestegns Politi har ikke yderlige oplysninger i forbindelse med sagen pt.,« lyder det i pressemeddelelsen.