Fortsæt til indhold

Russisk ambassade udsat for hærværk

Tidligt torsdag morgen blev den russiske ambassade udsat for hærværk, da en cyklist i forbifarten kastede rød maling mod den hvide facade.

Krimi
af

Torsdag morgen blev den russiske ambassade udsat for hærværk.

Her skulle en cyklist ifølge TV 2 Lorry i forbifarten have kastet rød maling på facaden på den russiske ambassade i København.

»Det var en mandlig cyklist, som kastede malingen mod ambassaden og derefter flygtede fra stedet,« fortæller vagtchef ved Københavns Politi Henrik Svejstrup torsdag morgen til den regionale tv-station.

Episoden skete ifølge Berlingske for øjnene af en politipatrulje, der straks satte efter gerningsmanden – dog uden at fange vedkommende.

Politipatruljer vil dagen igennem være til stede ved både den russiske og ukrainske ambassade. Foto: presse-fotos.dk

Politipatruljer vil dagen igennem være til stede ved både den russiske og ukrainske ambassade.

Allerede tidligt torsdag morgen omkring klokken 8.30 forsøgte man fra den russiske ambassades side at vaske den røde maling væk fra den hvide facade.

Københavns Politi efterforsker nu sagen som en hærværkssag.

Allerede tidligt torsdag morgen omkring klokken 8.30 forsøgte man fra den russiske ambassades side at vaske den røde maling væk fra den hvide facade. Foto: presse-fotos.dk