Fortsæt til indhold

Politiet massivt til stede: Fodgængere påkørt – én i kritisk tilstand

To personer er blevet kørt til Odense Universitetshospital efter en trafikulykke, hvor de blev påkørt af en bilist.

Krimi
sbl

En bilist har påkørt to fodgængere tirsdag eftermiddag i Nyborg. To personer er sendt til Odense Universitetshospital for behandling.

Den enes tilstand er i øjeblikket kritisk.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

Vagtchefen ved Fyns Politi, Steen Nyland, forklarer til avisen, at politiet tirsdag aften fortsat er i gang med undersøgelse ved ulykkesstedet ved Vestergade i Nyborg.

”Vi arbejder derude med at afhøre vidner, og der er også blevet tilkaldt en bilinspektør, som vi skal bistå med hans undersøgelser. Vejen vil derfor være afspærret i en rum tid endnu,” fortæller han til Fyens Stiftstidende.

Politiet ønsker ikke at komme årsagen til ulykken nærmere, men indtil videre er ingen sigtede i forbindelse med påkørslen, skriver avisen.

Foto: Presse-Fotos.dk.
Foto: Presse-Fotos.dk.