Fortsæt til indhold

To biler stødte sammen, da ung mand ville lave en uvending

To biler kørte sammen på Emborgvej, da ung mand overså en bil, da han skulle foretage en uvending.

Krimi

To biler kørte sammen på Emborgvej i Skanderborg søndag formiddag.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi, der modtog en anmeldelse om uheldet omkring klokken 09.35.

Ifølge politiet holdt en 19-årig mand fra Rødkærsbro i en bil i modsatte vejbane.

Den unge mand foretog en uvending for at komme mod vest ad Emborgvej igen. Han havde bare ifølge politiet overset, at der kom en bil fra samme retning, som han selv skulle i.

»Så han blev påkørt i bilens bagerste venstre side af en 23-årig kvinde fra Odder, som også kørte i vestlig retning,« lyder det fra Sydøstjyllands Politi.

Kvinden kørte omkring 45 kilometer i timen, da sammenstødet fandt sted. Der skete kun ringe materiel skade, og ifølge politiet kom ingen af de to implicerede noget til i forbindelse med sammenstødet.