Sigtet af politiet: Ung kvinde kørte med stoffer i blodet
En 22-årig kvinde endte med to sigtelser mandag aften. Den ene for at køre bil i narkopåvirket tilstand i Skanderborg.
En 22-årig kvinde fra Aarhus blev mandag aften sigtet for at køre bil med narko i blodet.
Det var en rutinemæssig standsning, hvor det viste sig, at hun var påvirket af stoffer.Stig Simonsen, vicepolitiinspektør ved Sydøstjyllands Politi.
Klokken 23.07 standsede politiet kvinden, da hun kørte på Ørstedsvej i Skanderborg.
»Det var en rutinemæssig standsning, hvor det viste sig, at hun var påvirket af stoffer,« lyder det fra vicepolitiinspektør Stig Simonsen fra Sydøstjyllands Politi.
Han kunne dog ikke fortælle, hvilke stoffer der var tale om.
Kvinden blev desuden også sigtet for at køre bilen uden noget gyldigt kørekort.