86-årig sigtet efter afbrænding af haveaffald
En 86-årig mand fra Ry-området blev mandag middag sigtet af politiet efter en afbrænding af noget haveaffald, som gik helt galt.
Både politi og brandvæsen blev mandag ved middagstid kaldt ud til en brand på Rodelundvej ved Ry.
Årsagen var den, at en afbrænding af noget haveaffald var gået galt.
Ilden havde spredt sig til et større område.
»Så vi sigtede en 86-årig mand for overtrædelse af beredskabsloven,« siger vicepolitiinspektør Stig Simonsen fra Sydøstjyllands Politi.