Politiet efterlyste 90-årig mand: Vaks borger så ham cykle forbi
af
Opdateret 27/4 kl. 06.50: Vestegnens Politi melder, at en borger i Køge har spottet den 90-årige mand, der forsvandt fra sit hjem i Herlev, og at han er vendt tilbage til den lokale hjemmepleje. Lokalavisen fjerner derfor billede og signalement.
Københavns Vestegns Politi har tirsdag aften efterlyst en 90-årig mand, der er forsvundet fra sit hjem i Herlev.
»Han kan ikke så godt tage vare på sig selv, så hvis du har set ham, så ring gerne til os,« skriver politikredsen.
Tirsdag aften omkring klokken 22 kunne politiet så melde ud, at en kvik borger i Køge havde set den 90-årige på sin cykel, og at han nu er vendt sikkert hjem til den lokale hjemmepleje.